Krokus: 10 nemme tips til at få succes med krokus i haven

Planteleksikon

Krokus kan passe sig selv, men planten kan også sættes og passes, så du får flere og flottere og blomster. Se 10 nemme tips til succes med dyrkning af krokus eller gå i dybden med plantetipsene her i idényts planteleksikon.

Krokus er en taknemmelig nem plante, men det er alligevel godt at kende løgplantens særheder.
Krokus er en taknemmelig nem plante, men det er alligevel godt at kende løgplantens særheder. Foto: iStock

Fakta om Krokus

  • Dansk navn: Krokus
  • Latinsk navn: Crocus
  • Engelsk navn: Crocus

10 tips til dyrkning af krokus 

1. Efterårskrokus og forårskrokus

Der findes både krokusarter, der blomstrer om foråret, og nogle, der blomstrer om vinteren. Vær opmærksom på, at de skal sås på forskellige tidspunter. Sæt forårskrokus om efteråret, og efteårskrokus om sommeren. Krokus går i øvrigt først i blomst 1-2 år, efter de er sat i jorden.

Læs mere: plantning/sætning af krokus

2.Tyvstart krokus

Vil du gerne tyvstarte krokussæsonen midt i en frosttung vinter, så kan du overdække løgene med gran eller andet, der holder på varmen. Det kan efter et stykke tid bidrage til at fremkalde det smukke syn af livskraftige krokus, der skyder op igennem sneen. 

Læs mere: krokus blomstring

3. Forveksling med græs

Krokus kan forveksles med græs, inden blomsten springer ud. Kend krokusplanten på den sølvgrå stribe i midten af bladet. Det kan være praktisk at vide, så man ikke nurser om græsset i stedet for om blomsten.

Læs mere: udseende 

Læs også: Lær tricket der får hæfteplasteret til at sidde fast på fingeren

4. Krokus og græs passer perfekt

Krokus er perfekt til græsplænen. Der er nemlig næsten aldrig en konflikt mellem krokus og græs. Det skyldes, at krokusen når at blomstre af, inden græssets vækstperiode tage fart.

Læs mere: grobund

5. Krokus trives bedst i halvskygge

Krokus trives bedst i halvskygge. Får den for lidt sol, udebliver blomstringen måske helt. Får den for meget sol, vil blomstringen sandsynligvis blive kortvarig.

Læs mere: lys

6. Krokus er en indført art i Danmark

Krokus er en fremmed plante i Danmark. Den er hjemmehørende i et bredt bælte fra middelhavet over kaukasus til Kina. Planten kan dog, som alle kan forvisse sig om hvert forpr, sagtens vokse vildt i Danmark.

Læs mere: oprindelse

7. Gødning ikke et stort tema

Krokus behøver sjældent nogen ekstra næring. Undtagelsen er, hvis krokus står meget tæt, som for eksempel i en løgplæne. Her er der kamp om næringen fra de mange planter. Derfor kan det i dette tilfælde være en fordel at bruge lidt gødning.

Læs mere: gødning af krokus

Læs også: Perlehyacinter – de nemme og smukke forårsbebudere

8. Formering af krokus

Krokus spreder sig let af sig selv ved enten at kaste frø fra sine blomster eller ved at danne sideløg. Vil du selv styre placeringen, kan du supplere med nye indkøbte løg. Læs mere.

Læs mere: formering af krokus

9. Nem pasning og vanding

Krokus passer i det store hele sig selv og kommer igen år efter år. Vanding er desuden sjældent nødvendigt.

Læs mere: vanding

10. Safrankrokus

Man kan ikke udvinde safran af krokus dyrket i Danmar. Safrankrokus er en underart af krokus, som er naturligt hjemmehørende i middelhavsregionen. Støvdragerne fra planten bruges til krydderiet safran - verdens dyreste krydderi. 

Læs mere: safran fra krokus

 
Safran krokus - Crocus sativus.  

Læs også: Her er Danmarks 10 skønneste forårsblomster - mangler vi nogen?

Krokus' oprindelse

Krokus tilhører underfamlien Crocoideae, der er en del af Iris-familien. Croicoideae omfatter ca. 80 arter. Omtrent 30 af disse krous-arter kan dyrkes i danske haver. Planten vokser vildt i store dele af middelhavsområdet og kaukasus samt i dele af Kina.

Populære arter

  • Crocus vernus: Vårkrokus. Stamfader til almindelig havekrokus. Artenvokser vildt i alperne. Den kaldes også hollandsk krokus
  • Crocis speciosus: Hæstkrokus, en efterårsblomstrende krokus
  • Crocus sativus: Safrankrokus. Den krokusplante, som krydderiet safran udvindes fra. 

Krokus i Danmark

Krokus er ikke hjemmehørende i Danmark, men vokser nu vildt mange steder. Den kan sagtens stå danske vintre igennem uden indgriben og pasning.

Udseende

Krokus er usynlig det mest af året, hvor dens stængelknold er gemt væk under jorden.

Krokus bliver ca. 10 cm. høje. De findes i mange farver, dog hyppigst i gule, blå og blå-lilla nuancer. Andre farvevariationer er flerfarvede krokus, stribede krokus og krokus med farvespil inde i selve blomsten.

Krokus-bladene ligner visse græsarter. Bladene kan ofte kendes på den karakteristiske sølvgrå stribe i midten. 

Tilbage til toppen

 
Hvide og gule krokus - nogle af de mange nuancer inden for krokus  

Plantning/sætning af krokus

Forårsblomstrende krokus skal sættes om efteråret. Efterårskrokus findes også, selvom det kun drejer sig om få sorter. De efterårsblomstrende krokus skal plantes om sommeren mellem juli og august.

Det er nemt at plante krokus. Grav et hul jorden og sæt løgene (eller mere præcist: stængelknoldene) med omtrent 5-8 cm fra løgenes toppe til jordoverfladen. Derefter dækkes løgene med jord, der forsigtigt bankes på plads. Det bedste resultat med krokus får man, hvis man planter flere sammen. Plant dem med ca. 5 centimers mellemrum

Krokus blomstrer 1-2 år efter, at blomsterløgene er sat i jorden.

Tilbage til toppen

 
Hvide krokus umiddelbart inden blomstring.  

Krokus blomstring

Krokus blomstrer enten tidligt om foråret eller sent om efteråret. De fleste krokus-arter er dog forårsblomstrende og blomstrer mellem februar og april.

Krokus kan sætte blomstringen i gang ved temperaturer helt ned til 5 grader. Hvis man gerne vil have gang i sine krokus tidligere på året end februar, så kan man overdække løgene med gran eller andet materiale, der holder på varmen. På den måde kan man opleve at se krokus, der kæmper sig op igennem sneen og springer ud midt om vinteren.

Vanding

Vanding er kun nødvendig i meget tørre perioder.

Pasning af Krokus

Krokus er let at passe. Bare lad dem blive i jorden, så vender de troligt tilbage næste år – og året efter, og året efter.

Grobund

Krokus er velegnet til græsplænen. De springer nemlig ud i foråret, inden græssets vækstperiode begynder. Derfor vil krokus stort set være blomstret af, inden græsset skal slås for første gang.

Jorden, krokusen skal stå i, skal helst være rimelig porøs, så blomsterne kan bryde igennem den vinterafkølede jord tidligt om foråret. Som hos alle andre blomsterløg skal jorden ikke være for våd, så kan løgene nemlig rådne op. Hvis du vil sikre dig mod det, kan du enten sørge for at grave jorden igennem, inden du sætter dine krokusløg, eller du kan blande lidt sand eller grus i jorden.

Levetid

Der vokser et nyt blomsterløg frem hvert år inde i det gamle løg. Resterne af det løg visner derefter bort udenpå. 

Lys

Krokus skal hverken have for meget eller for lidt sol. Blomsten skal helst stå i halvskygge. Hvis den får for lidt sol, kan det være, at den slet ikke kommer til at blomstre. Med for meget sol vil blomstringen kun vare i kort tid.

Formering af krokus

Krokus spreder sig let og helt af sig selv ved at kaste frø fra sine blomster eller ved at danne sideløg. Hvis man gerne vil udbygge dit krokusbed og selv kontrollere, hvordan ens krokus breder sig, så kan man selvfølgelig altid indkøbe nye løg.

Tilbage til toppen

 
Krokus løg  

Gødning af krokus

Krokus behøver ingen næring, hvis den står i en næringsrig jord. Den eneste undtagelse for dette er, hvis løgene er plantet meget tæt. I de tilfælde skal hver enkelt løg kæmpe om næringen, både med hinanden, med græsplænen og den øvrige vegatation. I de tilfælde kan det godt knapt med næringen, og gødning anbefales.

Tilbage til toppen

 

 
Løgplænen ved Rosenborg Slot i Kongens Have ( Foto: Flickr, Kristoffer Trolle)  

Anvendelse

Krokus i løgplæner

Krokus er meget populær i løgplæner i parkanklæg. Mest kendt i Danmark er den store løgplæne ved Rosenborg Slot i Kongens Have i København. Her er er løgene sat i forskelligfarvede tern i en plæne, der ligger i forlængelse af det gamle renæssanceslot.

Safran fra krokus

Safran er verdens dyreste krydderi og stammer fra en krokus-art, der hedder Crocus sativus. Der går op til 100.000 safran-blomster til kun ét kilo safran. Det er de tørrede røde støvfangere inde i blomsten, som udgør krydderiet safran. Det er heldigvis – for pengepungen – meget små doser af safran, der skal bruges i madlavning. Hvis man bruger for meget af den kostbare safran kan det på grund af bitternheden let ødelægge retten.

Navnet Krokus i græsk mytologi

Navnet krokus stammer fra græsk (Krókos). Krokus er i den græske mytologi en ung mand, der var så formastelig at have en affære med nymfen Smilax. Som straf for det forvandlede guderne ham til en plante, der kom til at bære hans navn: krokus.

Tilbage til toppen

26 januar 2017
0

Rododendron - den kræsne og gavmilde have- og parkblomst

Rododendron er perlen i enhver have eller park, når blomsten springer ud i maj måned. Den stiller dog ret skrappe krav til både jord og...

0

Valmuer - sådan dyrker du valmueplanter i din have

Valmuer er både birkes, opium og høj dansk sommer. Vil du gerne byde den vilde blomst ind i din have, så finder du alle de vigtigste plantet...

0

Løvefod - nem og praktisk bundplante og alsidig lægeplante

Løvefod kan sås året rundt. Den er robust og tilmed nem at passe og pleje. Med sine unikke sårhelende og betændelseshæmmende egenskaber kan...

0

Fuchsia - højstammet, hængende eller i krukker

Går du i gang med fuchsia, er det svært ikke at blive revet med. Den smukke plante blomstrer uafbrudt fra sent forår til langt ud på efterår...

0

Hyacint - løgplante og juleblomst til have og glas

Med sine klokkeformede blomsterklaser, linjeformede blade og smukke, lange rodnet, er hyacinten en populær løgplante overalt i verden. Her...

0

Dahlia - blomsten med de mange forklædninger og den dobbelte identi...

Dahlias prægtige blomster findes næsten i enhver tænkelig form: fra knaphulsblomster til kuglerunde pomponer. Læs alt om plantning og plejni...

0

Pelargonie - havens aldrende dronning

Dronning Ingrid, ørepineblomst og duftgeranium. Kært blomsterbarn har mange navne. Pelargonien er en tidløs haveklassiker, som har adskillig...

0

Iris - farverig og fantastisk sæsonblomst

Med sine sværdformerede blade og smukke, skarpe farve, er irissen en fantastisk, dekorativ blomst, som findes i et utal af varianter. Her...

0

Sommerfuglebusken, der til fulde lever op til sit navn

Vil du tiltrække sommerfugle frem for honningbier, så er en sommerfuglebusk lige noget for dig. Og så er de velduftende syrenlignende blomst...

0

Ranunkel - fra vild smørblomst til præmieblomst i crêpetynde langla...

Ranunkler er prægtige blomster med kronblade i talrige tynde lag. Ranunkler er også markens vilde flor af gule smørblomster. Få manualen...

0

Erantis – den nemme forårsblomst, der passer sig selv, når først...

Vil du have et gult bunddække af erantis i det tidlige forår? Her er guiden til, hvordan du sætter, deler eller sår erantis som haveblomst....

0

Forglemmigej - kantplante, bundplante og forårsbebuder

Forglemmigej er tæt på at være et must i enhver blomsterhave, hvor den er ideel både i bede og som bundplante og kantplante. Læs mere her...

0

Rød Solhat - prærieblomsten og lægeplanten

Rød solhat er i nær familie med solsikken og stjernen i staudebedet. Den må nemlig ikke overskygges af andre planter. Lær alt om indianernes...

0

Orkidé - blomsternes blomst

Orkidéer er noget for sig. De vokser på sten og træer, og de fleste kan ikke tåle jord. Men de er lette at passe, og de blomsterer mere end...

0

Akelejer - stauden med den smukke blomsterhat

Akelejen har to lige smukke ansigter. Det er både den perfekte kulturblomst, som man kan så, i hvilken farve og form det skal være. Men...