Høstanemone – en hårdfør staude

Høstanemonen er en robust, løvfældende staude, der på grund af sin sene samt lange blomstringstid og yndefulde udseende er et hit i de danske haver.

Fakta om den flotte staude

Dansk navn: Høstanemone
Latinsk navn: Anemone hupehensis
Engelsk navn: Harvest anemone

Du kan enten læse hele artiklen eller klikke dig ned til de afsnit, du gerne vil læse om høstanemonen:

Oprindelse
Udseende
Blomstringstid
Beskæring
Plantning og flytning
Pleje af dine høstanemoner
Er høstanemonen giftig?

Populære høstanemone-sorter

Høstanemonen er – som navnet antyder – en del af anemoneslægten. Der findes en lang række forskellige slags høstanemoner, som varierer i farve og højde. De mest populære og kendte høstanemoner er:

Königin Charlotte – lyserød høstanemone

Høstanemone Königin Charlotte i sin flotte, lysviolette og hvide farve.
Rosa høstanemone der egner sig godt i krukker. Foto: Getty Images

Denne høstanemone er rosa og bliver mellem 80-120 cm høj. Den blomstrer i august til oktober.

Læs også: Vintergækker – sådan dyrker og deler du løgplanten

Honorine Jobert – hvid høstanemone

Høstanemone Honoribe Jobert med sine hvide kronblade.
Denne høstanemone er en hybrid. Foto: Getty Images

Den fine, hvide høstanemone bliver mellem 100-120 cm høj. Den blomstrer fra august til oktober og trives bedst i sol og halvskygge. Stauden har brug for næringsrig og fugtighedsbevarende havejord og trives også i surbundsjord.

Høstanemone Pamina

Den mørkviolette høstanemone Pamina, der ses tæt på.
Denne høstanemone er særligt egnet til krukker. Foto: Getty Images

Denne høstanemone har meget store, dobbelte, mørkerosa anemoneblomster på lange, tynde stilke. Den blomstrer fra august til oktober og bliver op til 80 cm høj.

Wild Swan

Den blå-hvide høstanemone Wild Swan tæt på.
En fin, hvid blomst med blåligt skær på bagsiden af kronbladene. Foto: Getty Images

Her får du en høstanemone, som er smuk hvid og blå. Den har en lang blomstringstid – helt fra sommer indtil frosten sætter ind. Når aftenen trænger sig på, så lukker blomsterne sig sammen, så man rigtig kan se de blå striber på bagsiden af kronbladene.

  • Splendens Superba: rosa, 60 cm
  • Whirlwind: hvid, 80 cm
  • Rubra: rød, 60 cm
  • September Charm: rosa, 60 cm

Læs også: Rød solhat – prærieblomsten og lægeplanten

Oprindelse

Planten har oprindeligt hjemme i Japan og det sydlige Kina. I dens naturlige omgivelser findes planten i skovbryn og lysninger, hvor den står i delvis skygge under løvtræer.

Høstanemonens udseende

Høstanemone er en løvfældende staude med en stivstilket, opret vækst. Høstanemonen er en fin, yndefuld plante, der kommer i en række forskellige farver og nuancer: hvid, rosa, purpurrosa, rød og blåviolet. Højden vil variere mellem 50-140 cm afhængig af plantearten. Høstanemonens yndefulde udseende passer godt sammen med den skulpturelle tidselkugle i staudebedet.

Høstanemone blomstringstid

Høstanemone blomstrer fra juli til oktober. På grund af den relativt sene blomstring og blomsternes holdbarhed i vase, er den meget anvendt i haverne som prydplante eller som afskåret plante i buket.

Læs også: Flotte lupiner i grøftekanten, haven og vasen

Høstanemone beskæring

Denne type staude breder sig meget, og det kan derfor være en godt at beskære den. Hvis den har vokset sig meget stor, kan du med fordel tage en spade og grave dele af planten helt op. Husk at få gravet dybt ned og få alle rodstumper med – ellers vokser din høstanemone gladeligt videre.

Hvert forår bør du klippe toppen af din høstanemone med en havesaks og herefter give den organisk gødning. Vær opmærksom på, at planten er hurtigvoksende og vil vokse sig stor igen.

Alt om plantning og flytning

Det er ganske enkelt at plante høstanemoner ud.

  • Grav et hul, der er så lige bredt og dybt som plantens rødder
  • Før planten ned i hullet uden at bøje eller beskadige rødderne
  • Fyld hullet op med vand således rødderne får masser af fugt
  • Fyld hullet med jord
  • Vand, og tryk jorden godt fast omkring planten

En høstanemone kræver plads, og derfor kan det være godt at have den stående i et bed for sig. Normalt siges det, at stauder har bedst af at blive flyttet om efteråret. Dog er høstanemoner en undtagelse, da de har brug for længere tid til at etablere sig. Derfor bør du først dele og flytte dem om foråret – gerne i april eller maj måned – hvor jorden er tilpas varm.

Høstanemone formering

Høstanemonen tåler deling, som også er den bedste metode til formering. Du skal grave planten op og dele den forsigtigt. Da høstanemonens rødder er meget taknemmelige, har du ikke brug for en kæmpe rodklump, for at delingen lykkes. Ligesom ved plantning og flytning bør deling af høstanemoner foregå om foråret.

Høstanemone spredning

Udover at høstanemonen sender rødder ud i alle retninger, så sår den også sig selv. Af lige netop den årsag kan høstanemonen være problematisk i et staudebed, medmindre du skærer kanten af dem, efterhånden som de kommer bedets øvrige stauder for nær. Høstanemonen bliver – af nogle – betragtet som invasiv; overvej derfor, hvilke planter du sætter ved siden af høstanemonen. Dens naboer gør ligeledes være sejlivede planter.

Har du et bed eller et hjørne i haven, der er inficeret med skvalderkål, er den alletiders at anvende. Den kan sagtens klare konkurrencen, og hvis du er heldig, udkonkurrerer den også det meste af ukrudtet.

Høstanemone frø

Det er også ganske nemt at få høstanemonens frø til at spire. Frøene sidder i en tot vatlignende fnuller, hvoraf de små, sorte prikker er frøene. Du skal ikke skille frøene fra vattet, men blot fordele det hele, der hvor du vil så. Herefter dækker du det til med et tyndt lag jord. Du kan så høstanemoner hele året – også i de koldere måneder.

Bed af violette japanske høstanemoner.
Et bed af japanske høstanemoner. Foto: Getty Images

Grobund

Desværre er høstanemoner ikke fuldstændig hårdfør her i landet; den har vanskeligt ved at klare fugtigheden i en normal dansk vinter. Den skal derfor plantes på en porøs, veldrænet jord uden stående fugtighed i vinterhalvåret; til gengæld skal jorden være næringsrig, godt opblandet med bladjord, kompost eller enhedsjord. I fuld sol svides planterne, som bør have let skygge fra løvtræer eller buske. Dækning med granris hindrer svidning af de nye skud i det tidlige forår.

Høstanemonen egner sig bedst i en “skovbund” eller almindelig humusrig havejord. Det vil sige jord, der indeholder organisk materiale som eksempelvis løvaffald eller kompost. Jorden bør være kølig og fugtig, men veldrænet, idet høstanemonen hverken trives i våd jord eller meget tør jord.

Pleje af dine høstanemoner

Den bedste placering af høstanemonen er i halvskygge, da for meget sol nemlig kan svide blomsterne.

Høstanemonen taber sine blade og visner i takt med, at frosten sætter ind. Her er det vigtigt, at du ikke fjerner de visne plantedele før om foråret. Dels fordi de visne plantedele beskytter mod frostskader, og dels fordi den visne høstanemone er smuk om vinteren, når den dækkes af rimfrost og sne.

Afhængig af hvor veletableret din høstanemone er, kan du vinterdække den. Det er en robust staude, som klarer sig fint uden vinterdække, når den først har fået fat. Har du en nyplantet høstanemone, kan det være en god ide at dække dem med et lag af nedfaldent løv og granris den første vinter efter udplantning.

Læs også: Lavendel – alt om pasning og plejning af lavendler

Vanding

En høstanemone trives bedst i fugtig jord, hvorfor det er nødvendigt at vande planten jævnligt. Det bedste er at vande meget af gangen, men sjældent, fremfor at sjatvande dagligt.

Gødning

En høstanemone kræver umiddelbart ikke gødning. Du kan dog gøde lidt om foråret, når planten samler energi til en lang blomstring.

Anvendelse

Høstanemone anvendes som prydplante i haver og er en meget værdifuld havestaude. Blomsterne holder længe som afskårne i vase, hvorfor høstanemonen ofte bruges i buketter.

Er høstanemoner giftige?

Høstanemonens smukke ydre kan narre dig, for hele planten er giftig. Dog figurerer den ikke altid på lister over giftige planter, da der her ofte fokuseres på de meget giftige planter.

Mest læste artikler