Regler for produktion af Amarone

Der er helt specielle regler for produktion af en Amarone vin. Læs her om, hvad der gør vinen helt særlig.


Der er helt specielle regler for produktion af en Amarone vin

Det, der gør den populære Italienske vin fra Verona så anderledes, er helt klart den specielle produktionsmetode “Appissamento”, hvor man tørrer de høstede druer før presningen, så en stor andel af væsken fordamper og derved giver en kraftig og mere sødmefyldt vin med høj alkoholprocent. Der er også helt faste regler, der skal overholdes for at kunne kalde vinen en Amarone. Det ser vi nærmere på her i dette afsnit. 

Området

Amarone produceres i Veneto regionen i Valpolicella dalen i området nord for Verona og øst for Gardasøen. Derved også betegnelsen “Amarone della Valpolicella”.

Druerne

Alle druerne skal være fra området i Veneto regionen. Amarone produceres primært af 3 hoved druer:

  • Corvina, 45-95% – druen skal indgå.
  • Rondinella, 5-30% – druen skal indgå.
  • Molinara, 5-10% – druen er valgfri.
  • Andre druer, 0-15% – valgfrit, dog max 10% pr. drue. bl.a. oldtidsdruen Osaleta anvendes.

Tørring af druerne

Druerne til Amarone vinen høstes mellem slut september og start oktober, alt efter sommeren det pågældende år og vejret omkring høsttidspunktet.

Druerne lægges til tørring på sivmåtter eller specielle plastickasser i normalt omkring 3-4 måneder på et ventileret sted, hvorved væskeindholdet fordamper og druerne derved bliver mere intense. Druerne må ikke varmluft tørres for at fremskønne processen.

Druerne skal ligge til tørring fra høsten og min. frem til 1. december, hvor man kan påbegynde vinifikationen.

Presning, gæring og lagring

Efter tørringen presses druerne og gærer efterfølgende videre i store tanke nogle uger  sammen med drueskindet, der efterfølgende fjernes, når den filtrerede vin kommer på lagring i træfade.

En Amarone skal være lagret i min. 2 år. Der er ingen krav i reglerne om fad- eller flaskelagring i perioden inden salg. Men normal lageres en god Amarone i 2-3 år på fad og efterfølgende 6 måneder på flaske, førend vinen frigives. Hvis vinen har været lagret på fad i min. 4 år, kan man kalde den en Riserva. Nogle producenter har vinen liggende på fad i op til 10 år, hvilket også i mange tilfælde giver en længere holdbarhed på flaskerne.

Alkoholprocenten skal være min. 14% – og i tilfælde kan den komme helt op på 17% – hvilket afhænger af høsttidspunktet samt tørre- og gæringstiden. Restsukkeret må maksimalt være 0,4% (max 14g. pr. liter). 

Klassifikationen

Amarone della Valpolicella har fra 1968 været DOC-klassificeret i den italienske vinlovgivning og underlagt en række klare regler. I år 2010 blev Amaronen ophævet til DOCG-lovgivningen, hvilket medførte yderligere skrappe krav til produktionen.

Hvis der står Classico på etiketten, stammer Amarone vinen fra det oprindelige historiske område i Valpolicella distriktet.

Mest læste artikler