Sådan begrænser du skaden ved skybrud

Vejr

Skulle din kælder blive oversvømmet ved sæsonens skybrud, skal du ikke gå i panik. Begræns skaden, og sørg for, at så lidt som muligt bliver ødelagt ved fx at redde tingene i sikkerhed og lede vandet væk, hvis du har mulighed for det. Herefter skal du kontakte dit forsikringsselskab.

Lær at begrænse skaden ved skybrud.
Lær at begrænse skaden ved skybrud. Foto: P. Aaen

Begræns først og fremmest skaden

Bliver din kælder oversvømmet efter et voldsomt skybrud, så gælder det som ved alle andre skader først og fremmest om at begrænse skaden hurtigst og mest muligt. Det vil sige, at er din kælder oversvømmet, så prøv at redde så meget i sikkerhed, inden det tager skade af vandet, og kan du gøre noget for at lede vandet væk, så gør endelig det.

Ring til forsikringsselskabet med det samme eller senere

Dernæst skal du hurtigst muligt kontakte dit forsikringsselskab, og hav helst policenummeret klart, det letter betjeningen. Ved et voldsomt skybrud er mange ramt, og det er svært at komme igennem til forsikringsselskaberne. I så fald så ryd op, og få vand og fugt fjernet, og kontakt forsikringsselskabet senere. Står I selv for oprydningen, så notér jeres samlede tidsforbrug. Hvis skaden er dækket af forsikringen, så bliver rimelige udgifter til redning og oprydning betalt - fx leje af affugter til at tørre kælderen ud.

Vær ekstra omhyggelig ved kloakvand

Foto: P. AaenEr din vandskade resultatet af opstigende kloakvand, så skal du være ekstra omhyggelig, når du gør rent. Undgå at få rester af slam i mund og øjne, og får du et sår undervejs i arbejdet, så tjek behovet for en stivkrampevaccination. Vask de snavsede ting med vand og sæbe, og kan de tørre i det fri og gerne i solskin, så hjælper det også til med at slå evt. virus og bakterier ihjel.

 

På eget ansvar at rydde op

Hos Forsikringsoplysningen lyder det, at det er på villaejerens EGET ANSVAR at gå igang med at tømme en kælder for opstigende kloakvand og slam. Der er ikke dækning i forbindelse med mén efter en eventuel infektion.

Forsikringsoplysningen henviser også til Statens Seruminstitut anbefalinger og understreger vigtigheden af at iføre sig handsker, vandtæt fodtøj, overtræksdragt og evt. mundbeskyttelse, hvis man vælger at arbejde med kloakvand.

Definition på voldsomt skybrud

I forsikringsmæssig forstand er der tale om et voldsomt skybrud, hvis der falder 40 til 50 mm regn på et døgn eller 1 mm pr. minut. Man kan også sige, at der skal falde så meget regn, at normalt konstruerede afløbssystemer, der er vel vedligeholdt og utilstoppede ikke kan lede vandet væk.

7 juni 2015
0

Sådan skovler du sne korrekt

Er du en af de heldige typer, der må i gang med armkraft og den store skovl, når sneen begynder at falde? Så er der et par ting du skal...

0

Vi har glemt, hvordan en ægte isvinter føles

Efter tre dages kulde brokker vi os, men der har ikke været en ægte isvinter i Danmark siden 1986 - og kun 15 af slagsen de seneste 100 år....

0

Gør dit hus klar til storm

Når det trækker op til storm og kraftigt blæsevejr, kan du forebygge de værste skader på hus og bil, inden uvejret sætter ind. Tjek vejrudsi...

0

Derfor skal du ikke brokke dig over det danske vejr

Synes du, at sommeren 2015 er til at græde over? Cheer up! Der findes langt værre vejr rundt omkring i verden. Se vores opmuntrende billedga...

0

Sådan rydder du sne på den nemmeste måde

For at komme lettest omkring snearbejdet er det vigtigt, at du har de rigtige redskaber. Hvis du ikke allerede har en sneskovl, så køb en!...

0

6 ting, du skal gøre før vinterstormen

Husk campingvogne kan flyve, og trampoliner virker som sejl under stormvejr. Her er 6 vigtige råd til husejere, før det blæser op.

4

Nem snerydning med alternative tømidler i stedet for salt

Snerydning behøver ikke afsluttes med en gang vejsalt. Du kan bruge andre tømidler som CMA eller kaliumformiat, som er lige så effektive og...

0

Efter skybruddet skal du passe på rotter

Når skybruddet er overstået, og du måske skal i gang med at rydde op efter oversvømmelse i kælderen eller garagen, skal du tjekke dig selv...

0

Gode idéer til sne og frost

Lys i lygtenI frostvejr kan du lave en islygte. Her skal du bruge to spande eller krukker, hvor den ene er mindre end den anden. Fyld den...