Efter stormen: Det skal du gøre

Vejr

Det er en rigtig god idé at forebygge inden stormen bryder løs, men selvom du er omhyggelig, vil der nogle gange alligevel opstå stormskader på boligen. Her får du en tjekliste til, hvad du skal gøre efter stormen. 

Foto: Colourbox

Kontakt dit forsikringsselskab, hvis du har skader efter storm

Din forsikring dækker som regel skader som følge af storm. Du skal dog være opmærksom på, at en undtagelse er løse genstand, som er ødelagt grundet en flyvetur i stormen. Inden stormen rammer, er det altså dit ansvar at sikre havemøbler, grill, juletræskæder og trampolinen. Ligeledes er der pligt til at begrænse skaderne i videst muligt omfang fx ved afdækning, og ved at flytte de ting, der er i fare for at blive vandskadet.

Kontakt hurtigst muligt dit forsikringsselskab, hvis du har fået skader på dit hus eller dine indbogenstande som følge af stormen – hav dit policenummer parat, det er en stor hjælp. 

Har du fået skader på dit hus som følge af stormen, er det husforsikringen, der dækker. Derimod er det indboforsikringen, hvis der er tale om skader på fx dine indbogenstande.

Sådan begrænser du skaderne efter stormen

  • Dæk ituslåede vinduer med træplader, plastik eller andet materiale, der kan holde vind og regn ude
  • Luk huller i taget eller få dem dækket over med presenning.
  • Er der udsigt til nedbør, så flyt de genstande, der står umiddelbart under huller i taget, så der ikke sker vandskade. Det, der ikke kan flyttes, bør dækkes med plastik. det gælder også tæpper og trægulve
  • Har der været strømsvigt, så tjek din fryser. Flyt eventuelt madvarer over til venner og bekendte, der har strøm og plads i fryseren.
  • Kan du ikke selv klare at begrænse skaderne, så få fat i andre, der kan hjælpe dig. Dit forsikringsselskab betaler de rimelige og nødvendige udgifter, du har til midlertidig reparation, der kan forebygge yderligere skader
  • Gem kvitteringer for de udgifter, der har været til nødreparation
  • Tag fotografier af eller videofilm det, der er ødelagt.

Gode råd

Smid ikke beskadigede ting væk før forsikringsselskabets taksator har set det, eller din sag er afsluttet. 

Passer du hus for en ven, der er ude og rejse, skal du hurtigst muligt iværksætte tømning af en oversvømmet kælder og efterfølgende udtørring af kælder, eller afdækning af et tag, hvor tagstenene er blæst af.

Forsikringsoplysningen har lavet den gratis app "Husets VejrAlarm", som varsler både storm og skybrud samt giver gode råd. 

Kilde: Forsikringsoplysningen og Alka Forsikring

16 september 2014
0

Sådan skovler du sne korrekt

Er du en af de heldige typer, der må i gang med armkraft og den store skovl, når sneen begynder at falde? Så er der et par ting du skal...

0

Vi har glemt, hvordan en ægte isvinter føles

Efter tre dages kulde brokker vi os, men der har ikke været en ægte isvinter i Danmark siden 1986 - og kun 15 af slagsen de seneste 100 år....

0

Gør dit hus klar til storm

Når det trækker op til storm og kraftigt blæsevejr, kan du forebygge de værste skader på hus og bil, inden uvejret sætter ind. Tjek vejrudsi...

0

Derfor skal du ikke brokke dig over det danske vejr

Synes du, at sommeren 2015 er til at græde over? Cheer up! Der findes langt værre vejr rundt omkring i verden. Se vores opmuntrende billedga...

2

Sådan begrænser du skaden ved skybrud

Skulle din kælder blive oversvømmet ved sæsonens skybrud, skal du ikke gå i panik. Begræns skaden, og sørg for, at så lidt som muligt bliver...

0

Sådan rydder du sne på den nemmeste måde

For at komme lettest omkring snearbejdet er det vigtigt, at du har de rigtige redskaber. Hvis du ikke allerede har en sneskovl, så køb en!...

0

6 ting, du skal gøre før vinterstormen

Husk campingvogne kan flyve, og trampoliner virker som sejl under stormvejr. Her er 6 vigtige råd til husejere, før det blæser op.

4

Nem snerydning med alternative tømidler i stedet for salt

Snerydning behøver ikke afsluttes med en gang vejsalt. Du kan bruge andre tømidler som CMA eller kaliumformiat, som er lige så effektive og...

0

Efter skybruddet skal du passe på rotter

Når skybruddet er overstået, og du måske skal i gang med at rydde op efter oversvømmelse i kælderen eller garagen, skal du tjekke dig selv...

0

Gode idéer til sne og frost

Lys i lygtenI frostvejr kan du lave en islygte. Her skal du bruge to spande eller krukker, hvor den ene er mindre end den anden. Fyld den...