Sådan laver du let din egen fine julepynt af fimoler

Fimoler er ganske enkelt genialt, og du kan kreere de smukkeste ting af det bløde ler. Her er to poetiske ideer til julepynt af fimo. 


Fimoler er let at forme

Fimoler er fleksibelt at arbejde med, og det fås i alle farver. Man kan virkelig få hjemmeværkstedet i gled her. På altomhobby.dk står der følgende om de to typer ler, der er bedst at bruge til hjemmelavet pynt og ting:

“Fimoler og Cernit. Der er ikke den helt store forskel på de to produkter, så det er et temperamentsspørgsmål om man vælger det ene eller det andet.

En af forskellene er, at Cernit skal bearbejdes lidt længere end Fimo inden det bliver blødt. Til gengæld fortsætter det med at blive blødere og blødere, hvor Fimo når en grænse rimelig hurtigt, og beholder den konsistens.

Hvis leret bliver for blødt, er det en god ide at skylle hænderne under koldt vand, og så arbejde videre. Alternativt kan du lægge leret i køleskabet i et par minutter.”

Sådan laver du julestjerner af fimoler

  1. Rul fimoleren ud til 5 mm’s tykkelse med kagerulle.
  2. Find et stykke strikket tekstil med markante profiler, og pres mønstret let ned i leret med kagerullen.
  3. Brug kageforme til at udstikke stjernerne.
  4. Pil forsigtigt overskudsstykker væk – sørg for ikke at komme for tæt på katen af fimolerpladen. 
  5. Lav huller til bånd med et sugerør
  6. Lad fimoleret tørre i 24-48 timer. Hvis stjernerne bøjer let undervejs, vend dem om.
  7. Når stjernerne er tørre, kan du pudse kanterne nænsomt med sandpapir.

Flere gode ideer på bloggen Gathering Beauty

Sådan laver du lysende juletræer af fimoler

De skønne juletræ her er nemt lavet ud fra en skabelon, som for eksempel svarer til et kræmmerhus.

Når du følger anvisningerne på bloggens fotos herunder, kan du se, at tricket ved udrulningen er at placere et stykke pergamentpapir eller lignende gennemsigtigt papir mellem skabelonen og fimoleret, så det ikke klæber til hinanden.

Kanterne limes sammen med en pensel og vand.

Se flere ideer på Momale Blog 

Mest læste artikler