Vegetarkarbonader

Min kæreste er vegetar. Som samlever, ikke-vegetar og kok i huset kan jeg varmt anbefale denne opskrift, som jeg selv har forsøgt mig frem til.   Ingredienser: 1 kg kartofler 21/2 dl mælk 1-2 tsk. salt peber 2 løg 1 porre 1 grøn peberfrugt 1 glas skiveskåret champignon (evt. friske, red.) gulerødder efter ønske 2-3…


Min kæreste er vegetar. Som samlever, ikke-vegetar og kok i huset kan jeg varmt anbefale denne opskrift, som jeg selv har forsøgt mig frem til.
 
Ingredienser :
  • 1 kg kartofler
  • 21/2 dl mælk
  • 1-2 tsk. salt
  • peber
  • 2 løg
  • 1 porre
  • 1 grøn peberfrugt
  • 1 glas skiveskåret champignon
    (evt. friske, red.)
  • gulerødder efter ønske
  • 2-3 spsk. olivenolie
  • rasp

    Tilbehør:
    grøn salat med olie-eddike-dressing og evt. flutes/groft brød.

Kartoflerne skrælles og koges godt møre i usaltet vand. Vandet hældes fra, og kartoflerne moses med en håndmikser. Tilsæt mælken.
Skyl grønsagerne, og skær dem i tern. Svits dem herefter 2-3 min. på panden. Rør grønsagsblandingen og kartoffelmosen sammen, og smag den til med salt og peber. Form blandingen til bøffer/karbonader, og vend dem rasp. Varm olivenolie på panden, og steg karbonaderne heri, til de er gyldne, ca. 3-5 min. på hver side.

Mest læste artikler