Opskrift på rabarbertærte

Brug havens rabarber til en lækker sommerkage. 


Opskriften er til 6-8 personer.

Det skal du bruge

500 g rabarber i snitter á 2 cm
ca. 100 g sukker
1 stang vanilje
50 g hakkede mandler
50 g hvedemel
125 g kokosmel
1 knivspids bagepulver
150 g sukker
125 g smør
1 æg

Sådan gør du

Kom rabarberne i et smurt ovnfast fad, evt. en tærteform. Bland sukker, vaniljekorn og mandler og kom blandingen hen over rabarberne. Bland mel, kokosmel, bagepulver og sukker. Smuldr smørret heri, og tilsæt æg. Fordel dejen over rabarberne, og bag kagen ved 200º i 25-30 min., til den er sprød og gylden. Serveres lun med kold flødeskum eller cremefraiche til.

Lone Lander, Nykøbing F

Mest læste artikler