Tag mor og far med på tur

Vi gi´r ideer til en helt speciel udflugt.


Middag i skoven
En familieudflugt kan blive ekstra god, hvis du kan overraske med lækker grillmad. Her er en super enkel løsning.

Det skal du bruge:
En stor urtepotte
stanniol
risten fra komfuret samt et par store sten eller mursten.
Og så selvfølgelig grillkul, optændingsblokke og tændstikker.

Husk aldrig at tænde ild, uden at der er voksne til stede!

Sådan gør du:
Læg mursten eller sten på et plant niveau: på fliser, i sand eller jord – IKKE på en træterrasse, der kan blive skadet af varmen fra grillen.
Stil urtepotten på stenene og for den med stanniol, der foldes ud over kanten som på billedet. Læg grillkul i urtepotten, tænd op og læg risten på. Og så er urtepotten blevet til en fremragende grill, der holder på varmen længe.

Chokoladelaekkerier
Du kan bruge træernes blade til at lave chokoladeaftryk med. Find nogle flotte blade på træerne. Børst bladene rene og pensl dem let med olie. Smelt chokolade og smør et tyndt lag ud over bladet. Lad chokoladen størkne i køleskabet.
Nu kan du trække bladene af og servere chokoladeblade.

Børnenes naturbogMærk et træ
I skoven kan I lege “Mærk et træ”.
Gå sammen 2 og 2. Den ene har bind for øjnene, den anden vælger et spændende træ, som “den blinde” får lov at mærke på. Nu ledes den blinde væk og får bindet af. Det er spændende, om han kan finde “sit” træ igen.

Legen og chokoladelækkerier er fundet i “Børnenes naturbog” fra Politikens Håndbøger. Bogen er skrevet af Trine Sørensen og giver sjove og spændende ideer til, hvordan børn i alle aldre kan bruge naturen som skattekammer.

Mest læste artikler