Så længe kan dine madvarer holde sig i fryseren

Hører du til dem, der tror at madvarer kan holde sig for evigt, så længe de er opbevaret på frost? Få helt styr på, hvor længe dine madvarer kan holde sig i fryseren.


Madens holdbarhed i fryseren

Opbevaring af madvarer i fryseren er på mange måder en god ting, men det er desværre også nemt at glemme, hvor længe de forskellige ting har ligget i fryseren. Rigtig mange tror fejlagtigt, at ting har uendelig holdbarhed, når det er nedfrossent, hvorfor vi her har lavet en vejledende oversigt over madvarernes holdbarhed i fryseren.

Det er ikke farligt at spise fødevarer, som har været for længe i fryseren, men du vil opleve en forringet kvalitet, smag og konsistens. Som udgangspunkt bør ingen madvarer ligge i fryseren i over et år.

Vær opmærksom på, at det følgende kun er vejledende, og at man altid skal sørge for at holde øje med madvarernes tilstand og den markerede holdbarhedsdato. 

Hvad er den rette temperatur i fryseren?

Det er vigtigt at temperaturen i fryseren er korrekt. Den optimale temperatur i fryseren er minus 18 grader, da bakterier ikke har mulighed for at formere sig ved denne temperatur. Det er ligeledes vigtigt at afkøle fødevarer før frysning, således den pågælende fødevarer ikke ender med at hæve temperaturen i fryseren. Lad derfor din tomatsuppe køle ned, inden du kommer den i fryseren.

Læs også: Hvad kan fryses ned? | En lang liste over ting, der kan fryses

Kød

  • Svinekød, magert: 6 måneder
  • Svinekød, fedt: 3 måneder
  • Hakket kød: 3-4 måneder
  • Oksekød: 10 måneder
  • Fars: 2 måneder
  • Kalvekød: 6-8 måneder
  • Lammekød: 10 måneder
  • Røget kød: 4-6 måneder
  • Vildt: 6-18 måneder
  • Gryderetter: 3 måneder

Fjerkræ

  • Fjerkræ, magert: 8-10 måneder
  • Fjerkræ, fedt: 5 måneder
  • Kogt og stegt fjerkræ: 1-2 måneder

Fisk

  • Gravet: 3-4 uger
  • Fisk, mager (eks. Hornfisk og torsk): 3-6 måneder
  • Fisk, fed (eks. Laks og makrel): 2 måneder
  • Røget fisk: 3-4 uger
  • Fiskefars: 1-2 måneder
  • Skaldyr, uåbnet: 2-3 måneder 

Grønt

  • Frugt: 10-12 måneder
  • Grøntsager: 6-12 måneder
  • Svampe, der er ristet i fedtstof: 4-5 måneder

Bagværk

  • Lyst brød: 6 måneder
  • Rugbrød: 6 måneder
  • Rundstykker: 6 måneder
  • Bagværk, magert: 4-5 måneder
  • Bagværk, fedt: 2-3 måneder

Mælkeprodukter

  • Mælk: 4 måneder
  • Fløde: 4 måneder
  • Flødeis: 2 måneder
  • Yoghurt: Uegnet
  • Ost, fed (45+): 3-4 måneder
  • Ost, mager: Uegnet
  • Ost, reven: 3-4 måneder
  • Smør: 3 måneder
  • Æggehvider: 8 måneder
  • Æggeblommer: 6 måneder

Diverse

  • Babymos: 1-2 måneder
  • Fromage/mousse: 3 måneder

Kilde: Fødevarestyrelsen & Arla.

Mest læste artikler