4-6 personer
- 1 kalkunbryst (ca. 1 kg, red.)
- 2 fintsnittede porrer
- en håndfuld halverede hasselnøddekerner
- 1 pakke bacon
- timian, salt, peber
Tilbehør: Hasselback kartofler og en god salat
Skær næsten gennem kalkunbrystet på langs, så der laves en lomme. Læg de snittede porrer i en skål og overhæld dem med kogende vand. Lad dem ligge i 30 sekunder, og hæld dem derefter op i en si. Hæld rigeligt med koldt vand over og lad dem dryppe af.
Bland porrer og nøddekerner, og krydr med timian, salt og peber. Fordel blandingen i lommen og luk med kødnåle. Læg kalkunbrystet i en bradepande (eller i et ovnfast fad, red.). Beklæd brystet med bacon og steg det i ca. 45 min. i en 200° varm ovn (tiden afhænger af brystets størrelse, red.).