Nemme opskrifter med hyldeblomst og hyldebær

Mad

Vi elsker hylden for dens smag. Og så er der oven i købet to af slagsen. For hylden giver af sine gaver to gange om året. Se 3 opskrifter med hyldebær og 3 med hyldeblomst her. Og læs om nogle af de historier om magi og trolddom, der knytter sig til hylden.

To i én: hyldeblomst og kort tid senere - hyldebær
To i én: hyldeblomst og kort tid senere - hyldebær Foto: Annemette Olesen og iStock

Den hedenske hyld

Når hylden blomstrer, er det midsommer. Over hele landet kan vi dufte den gamle kulturplantes små, fine, hvide blomster og samtidig glæde og undre os over hyldens historie.

Da danskerne dyrkede asetroen, mente man, at gudinden Freja boede i hylden. Og den har da også helt fra gammel tid spillet en vigtig rolle i hverdagslivet. Fx var det godt at have en hyld voksende ved sit hus, fordi den skærmede mod alt ondt. Og nogle steder i landet var der tradition for, at folk i respekt tog hatten af, når de passerede en hyld. Man måtte heller ikke fælde hylden ved sit hus uden at plante en ny, ellers ville ulykken banke på.

Vigtige vitaminer I hylden

En anden forklaring på, at hylden har været omgærdet med respekt, er, at den i knappe tider har hjulpet folk i små kår. De modne hyldebær var et godt kosttilskud, når maden var knap. I dag ved vi, at bærrene er rige på bl.a. det vigtige C-vitamin.

Dertil har hylden lægende egenskaber. Bl.a. virker blomsterne feberstillende. Og de modne bær hjælper forkølede og influenzaramte. De fleste af os har nok fået serveret en kop varm hyldebærsaft, når halsen drillede, og et ældre mundheld siger da også, at i de huse, hvor man har hyld, kål og honning, kommer lægen sjældent på besøg.

Fra blomst til bær

Ud over sit ry som lægeplante er hylden en rigtig nytteplante. Den duftende hyld holder myg væk, og derfor kan det være en god idé at sidde under den blomstrende hyld i midsommernatten – så man måske undgår myggebid. Man kan også sætte et par grene i en vase i sit soveværelse, så de irriterende myg bliver ude.

Når hylden blomstrer, kan du indsamle blomsterskærmene. De kan nydes i frisk stand, eller du kan tørre dem og anvende dem i teer. De er fortrinlige til at lave sommerdrikke og vin af, og en håndfuld blomster i gærdejen giver et velsmagende brød.

Fotos: Anemette Olesen

Nye hyldesorter

Hyldebusken kan blive op til 5 meter i højde og omkreds. Busken er ikke specielt krævende, men den foretrækker dog en let og fugtig jord.

Hylden kan vokse overalt og sår sig selv, men på planteskolen kan du købe forædlede sorter af hyld, som har større bær og smukt løv. Du kan bl.a. vælge følgende sorter.

  • Sambucus nigra ‘Sambu’ får kraftigt farvende bær, der modner tidligt
  • Sambucus nigra ‘Korsør’ er mere mild i smagen og har mindre farveindhold

Opskrifter med hyldeblomst

Foto: Anemette OlesenHyldeblomstdrik

ca. 20 hyldeblomstskærme
2 citroner i tynde skiver
1 liter vand
1 kg farin
20 g vin- eller citronsyre
1 tsk. Natron

Hyldeblomstskærmene og skivede citroner lægges lagvis i en stenkrukke eller en gryde. Vandet bringes i kog, og heri opløses farinen. Sukkervandet afkøles, og vin- eller citronsyre opløses heri. Sukkervandet hældes over hyldeblomster og citronskiver, som trækker i lagen i 3 døgn. Rør i lagen af og til for at få blomsteraromaen ud i vandet. Saften sies og tilsættes natron. Hyldedrikken nydes spædet op med koldt vand, en skive citron og isterninger.

Hyldekærester

12 hyldeblomstskærme
125 g mel
3 dl ylette eller fløde
2 æg
1⁄4 tsk. salt
1 tsk. vaniljesukker
30 g smør
olie

Pluk skærmene – helst mens de er i knop. Rør mel og ylette sammen, og pisk æggene heri. Smag til med salt og vaniljesukker. Smelt smørret, og rør det i dejen. Dyp de enkelte klaser i dejen, og steg dem gyldne i olie på en hed pande. Spises af stilken.

Brød med hyldeblomster

3-4 hyldeblomstskærme
1 spsk. sukker
40 g gær
2 dl væske (valle, urtete e.l.)
1 tsk. salt
2 æg
ca. 250 g hvedemel


Afrib skærmene. Læg blomsterne i en skål, og drys dem med sukker. Hæld væsken over, og smuldr gæren ud heri. Tilsæt salt og æg, og rør det godt sammen. Drys mel i, til det har opsuget al væske. Ælt dejen på et melet bord, og form det til to runde kuglebrød. Lad dejen hæve i ca. 15 min., og bag brødet i ovnen ved 200 grader i ca. 30 min.

Opskrifter med hyldebær

Hyldebærmarmelade

250 g modne hyldebær
500 g æbler, der indeholder pektin (sure)
1 dl appelsinjuice
ca. 2 dl honning eller sukker


Hyldebærrene ribbes af stænglerne. Æblerne udhules og skæres i småstykker. Bær og æbler sættes over at koge sammen med juicen, og der lægges låg på. Lad det småkoge i ca. 10 min., tilsæt honning, og smag til, mængden afhænger af æblernes surhed. Hvis marmeladen er for flydende, kan der tilsættes et geleringsmiddel.

Foto: Anemette Olesen
Blomsterskærme, citron og sukker bliver til en læskende drik
Foto: Anemette Olesen
Blomstrende hyldebuske er et smukt syn
Foto: Anemette Olesen
De modne hyldebær er fyldt med naturligt C-vitamin

Hyldebærsaft

1 kg hyldebær
2-4 dl vand
1 tsk. kanel
ca. 300 g sukker

Afrib bærrene. Kom dem i en gryde, tilsæt kanel og vand, så det dækker. Vandet bringes i kog, og bærrene simrer i ca. 20 min. Si saften gennem en si eller et klæde, og mål den “tilbage” i den rene gryde. Tilsæt 20 g sukker pr. dl saft. Kog saften igennem, og hæld den på skoldede og rengjorte flasker. Tilsæt evt. konserveringsvæske. Saften kan evt. fryses i rengjorte plastflasker.

Hyldebærsuppe

1 liter hyldebærsaft
1 tsk. reven skal fra usprøjtet citron
1⁄2 liter vand
2 spsk. kartoffelmel


Hyldebærsaft og citronskal opvarmes. Kartoffelmelet røres ud i lid af vandet. Resten af vandet tilsættes suppen, der opvarmes til kogepunktet. Melblandingen tilsættes i en tynd stråle. Suppen er klar til servering, når den har opnået en fyldig konsistens. Serveres med æble- eller pærestykker.

05 juni 2016
Mere om Mad

IKEA laver nu geniale samlesæt til nemme madretter

Mad IKEA har gjort det igen. Denne gang er det madlavning, de har gjort nemmere for os, der trætte af de traditionelle opskriftsudformninger. Læs med og find ud af hvad gigantkæden nu har fundet på. 

Brændte mandler, søde eller saltede - 2 nemme opskrifter

Mad Har du brug for en hurtig opskrift på brændte mandler, så finder du her både en opskrift på saltede mandler med kun tre ingredienser bagt i...

Derfor bør du ALDRIG bruge bagepapir

Mad Du tænker sikkert, at bagepapir er et uundværligt redskab til madlavningen, men faktisk bør du undgå det.

3 smarte måder at fryse avocado på

Mad Avocado smager dejligt og er tilmed utroligt sundt. Men hvad gør du, når du ikke kan nå at spise al den lækre frugt, inden den bliver dårlig? Her får du 3 smarte måder at fryse din avocado på.

12 krydderurter du kan dyrke året rundt kun ved at bruge vand

Mad Disse 12 krydderurter kan du dyrke uden at have grønne fingre. Det kræver minimal tid og du skal ikke have fingrene i jord.

Kan den mugne del af maden bare skæres af?

Mad Det er ikke nemt. Kan du nøjes med at skære muggen fra, eller skal du smide maden ud omgående?

Derfor smager usund mad så godt

Mad Fristelsen fra chips, sodavand og bacon kan være svær at modstå, og det kan være endnu sværere at stoppe, når vi først er gået i gang. Men der findes faktisk en rigtig god forklaring på, hvorfor vi hungrer efter de usunde sager – og måske tilmed en god undskyldning.

Derfor er det en god idé at fryse dine friske krydderurter

Mad At bruge krydderurter i madlavning er en fantastisk måde at forbedre smagsoplevelsen. Ved at fryse friske krydderurter, kan du have friske...

Sådan laver du et æble til madpakken

Mad Du vil aldrig døje med brune æbler, når du har lært dette smarte æble-trick.

Blåbærmuffins - en supernem opskrift

Mad Er du blevet lækkersulten, får du her en nem opskrift på blåbærmuffins.

11 ting, der ikke bør komme i køleskabet

Mad Der er mange meninger om, hvad der må komme i køleskabet, og hvad der ikke må. Se her 11 ting, du aldrig bør opbevare i dit køleskab.

Bruger du fryseren som skraldespand?

Mad Hver anden dansker glemmer, hvad de opbevarer i fryseren og ender med at smide især kødvarer ud, viser en ny undersøgelse.

Nemme brød på bål eller grill

Mad Nu får snobrødet kamp til stregen. Det tager bare 10 minutter at bage de sunde brød med fyld.

Så længe kan dine madvarer holde sig i fryseren

Mad Hører du til dem, der tror at madvarer kan holde sig for evigt, så længe de er opbevaret på frost? Få helt styr på, hvor længe dine madvarer...

Så længe kan dine madvarer holde sig i køleskabet

Mad Rigtig mange smider madvarer ud, fordi de er usikre på, hvor længe de forskellige ting kan holde sig, men faktisk kan mange madvarer holde...

betingelserne
Annuller

Alle kundeoplysninger såsom navn og adresse mv vil ikke blive videregivet eller solgt til tredjepart, hvilket betyder, at spam (adresserede reklameforsendelser, masseforsendelser via e-mail) ikke vil forekomme.