Kyllingesalat med perlebyg og sprød bacon

En lækker og sprød kyllingesalat lige til at tage med på picnic.


4-6 personer:
2 dl perlebyg (polerede bygkerner)
eller spelt
2 spsk.
olivenolie
2 spsk. hvid
balsamico
1 fed knust hvidløg
salt, peber
3-4 kyllinge­fileter
150 g bacon i skiver
1 agurk
1 bdt. grønne asparges
3-4 fintsnittede forårsløg
1 stor håndfuld spæde salater

Sådan gør du

Skyl perlebyggen grundigt. Kog den mør i letsaltet vand efter pakkens anvisning. Skyl den godt i koldt vand, og sæt den til afdrypning.
Vend byggen i en marinade af olivenolie, balsamico og knust hvidløg smagt til med salt og peber.
Steg kyllingefileterne 5-6 min. på hver side ved middel varme.
Steg baconskiverne sprøde.
Skræl agurken, halver den på langs, fjern kernerne med en ske, og skær den i skiver.
Bræk det nederste lidt træede af aspargesene, og snit dem skråt.
Bland grøntsagerne og de spæde salater med byggen.
Skær kyllingen i skiver, og bræk baconskiverne i mindre stykker, og kom dem i salaten.

Mest læste artikler