En verden uden kaffe kan snart være en realitet

Kaffen er en truet art, og klimaforandringerne er synderen. De stigende temperaturer kan i fremtiden sætte en stopper for den globale kaffeproduktion. Gad vide, om morgenkaffen er et snarligt overstået kapitel?


Et drastisk fald i kaffeproduktionen

Klimaforandringer er i sandhed et heftigt debateret emne. De fortsat stigende temperaturer på jorden, resulterer i enorme ødelæggelser af landbrug, afgrøder og globale produktioner. Dyreracer uddør, flere befolkningsgrupper mister deres indkomst – og vi, trist men sandt, mister måske en af vores foretrukne drikke.

Som den 4. mest kaffedrikkende nation i verden, er der vist ingen tvivl om, at det vil have store konsekvenser for den danske befolkning, hvis kaffen er på retur. Vi drikker i gennemsnit 3,4 kopper kaffe om dagen, og ynder i særhed at drikke vores kaffe, i samvær med andre mennesker.

Men hvor går det galt?

I forbindelse med temperaturstigninger spår The Climate Institute i en lang rapport, at kaffeproduktionen kan være et overstået kapitel i løbet af bare 50 år. Ifølge rapporten skyldes dette, at halvdelen af jordens landbrugsarealer vil være uegnede til kaffeproduktion allerede i 2050.

Det er primært kaffeplantens levevilkår, som forandres i takt med de varmere temperaturforhold, men den største trussel af alle er dog visse svampe og insekternes indflydelse på kaffeproduktionen. 

Rapporten fra The Climate Institute spår, at mange slags kaffesorter helt vil uddø indenfor de næste 70 år.

Kaffefakta

Ordet kaffe stammer fra det arabiske ord qahwa. I Etiopien lå den lille provinsby Kaffa, hvor nogle bønder i tidernes morgen opdagede den koffeinholdige, lille kaffebønne.

Kaffen menes at være kommet til Danmark i begyndelsen af 1600-tallet, og har siden da vundet indpas i de fleste danskeres hjerte. Vi brygger instant kaffe, benytter klassisk håndbrygger, maler kaffe til kaffemaskinen, og smider nu også kapsler i fuldautomatiske kaffemaskiner.

  • Der findes kaffe i 98% af alle danske husstande
  • I 1995 importerede Danmark ca 52 millioner kg kaffe
  • 85% af alle danskere over 30 år drikker kaffe
  • 50% af alle danskere under 30 år drikker kaffe
  • Danskerne drikker i gennemsnit hver 240 liter kaffe om året
  • Hver dansker skulle have 20 kaffetræer for at være selvforsynende
  • Kaffe er den næstmest handlede vare i verden, kun overgået af olie

Kilde: globalskole.dk

Mest læste artikler