IKEA laver nu geniale samlesæt til nemme madretter

IKEA har gjort det igen. Denne gang er det madlavning, de har gjort nemmere for os, der trætte af de traditionelle opskriftsudformninger. Læs med og find ud af hvad gigantkæden nu har fundet på. 


IKEA har gjort det igen

Med en af IKEA’s nyeste opfindelser ser lækker madlavning nemmere ud end at klø sig på næsen. Der er tale om den canadiske gren af den svenske møbelsuccess, der sammen med marketingfirmaet Leo Burnett er gået sammen om at udvikle konceptet Cook This Page.

Opskrift som samlesæt

Ja, du læste rigtigt. Med Cook This Page handler det simpelthen om at tilberede, hvad der er visualiseret på et stykke papir. På papiret er der med tegninger illustreret hvilke ingredienser, der skal bruges – og ikke mindst hvor meget af hver ingrediens. Så er det bare op til dig som mesterkok at udfylde de forskellige elementer på papiret.

Ryst posen og… voilà!

Og nu tænker du måske, at det ikke kan blive bedre, men det gør det! Vejledningen er nemlig printet på bagevenligt papir, så når alle ingredienser er på sin plads, er det bare om at rulle papiret sammen og blande ingredienserne.

Derfra skal maden bare sættes i ovnen – nemmere bliver det ikke.

Det perfekte projekt for børnene

Cook This Page er endnu ikke kommet i IKEA’s butikker, men forhåbentlig går der ikke længe før børn såvel som voksne kan give sig i kast med IKEA’s lækre opskrifter.

Se maden blive lavet her:

Mest læste artikler