Opskrift: Grøntsagssuppe

Her er en nem grøntsagsuppe, som børnene også kan lide. Den er lavet på grøntsager, der findes i enhver husholdning, og uden timevis af afkogning af suppeben. Giv den noget fylde til sidst med nogle kød- og melboller.

Grøntsagssuppe med kød- og melboller

Opskrift på gammeldags grøntsagssuppe med kød- og melboller

Det er dejligt med suppe, men det kan være svært at nå at lave god gammeldags klar grøntsagssuppe en almindelig hverdag. Men tag det endelig roligt – du behøver ikke at afkoge okseben i dagevis for at få en suppe med saft og kraft. Her kommer et godt og hurtigt alternativ, som børnene elsker.

Nem grøntsagssuppe til hverdagen

Ingredienser til suppen

  • 3-4 porrer
  • 4-5 gulerødder
  • 2 løg
  • 1/2 blomkål
  • 2 store fed hvidløg (kan udelades)
  • 6-7 mellemstore kartofler
  • 1-2 spsk. olie
  • Salt og peber
  • 1 pose kød- og melboller
  • En terning grønsagsbouillon (helst økologisk bouillonpulver eller -pasta)
  • Kogt vand. 

Tilbehør til grøntsagssuppe: varme flutes.

Sådan laver du grøntsagssuppen

  1. Alle grønsager renses, skrælles og skylles. Kartofler, gulerødder, blomkål og løg skæres i tern. Porrer skæres i ringe, og hvidløg snittes fint.
  2. Varm olien i en stor tykbundet gryde eller wok, og svits grønsagerne heri.
  3. Tilsæt salt og peber.
  4. Det kogte vand måles af, og der hældes så meget over grønsagerne, at det bliver en suppe.
  5. Bouillonterning/pulver røres i efter, hvor meget vand der er.
  6. Suppen koges 5-10 min. til grønsagerne er møre.
  7. Kød- og melboller varmes med de sidste 2 min. uden at koge.

Opskriften på grøntsagssuppe er senest opdateret i oktober 2023.

Mest læste artikler