Sådan snyder du hjernen til at glemme slik og chips

Fristelsen fra chips, sodavand og bacon kan være svær at modstå, og det kan være endnu sværere at stoppe, når vi først er gået i gang. Men der findes faktisk en rigtig god forklaring på, hvorfor vi hungrer efter de usunde sager – og måske tilmed en god løsning til at bekæmpe trangen.

En naturlig hunger

Trangen til usunde madvarer skyldes, at usund mad typisk indeholder meget fedt, salt og sukker. Dette er noget, vi fra naturens side hungrer efter.

Kroppen har for eksempel brug for kulhydrater, så vi kan få energi og brændstof til musklerne. Kulhydrat er sukkerstoffer og fås blandt andet gennem frugt og madvarer med sukker tilsat. Når vi har en ustyrlig trang til blandt andet sukker, er det altså biologisk bestemt.

Vi er udviklet til at gå efter det (u)sunde

Folkene bag websitet videnskab.dk har sat sig for at undersøge, hvorfor mennesket har en hang efter at gå efter usunde fødevarer. ifølge videnskab.dk er mennesket udviklet til særligt at gå efter fire forskellige egenskaber i fødevarer:

  • Fedt
  • Kulhydrat
  • Protein
  • Sprødhed

De tre førstnævnte er næringsstoffer, hvor fedt smager af fedt, sødt indikerer kulhydrat og umami er smagen af letfordøjeligt protein. Sprødheden indikerer at fødevaren er frisk.

Næringsstofferne er livsvigtige for os, og derfor reagerer vi biologisk på disse smage og hungrer naturligt efter madvarer, hvor disse næringsstoffer er markant tilstede og let omsættelige.

Usunde fødevarer i hjernen.

Tiden har ændret sig, men drifterne består

Det er altså slet ikke så mærkeligt, at vi hungrer efter søde, salte og fedtholdige madvarer. Ifølge Michael Bom Frøst, som blandt andet forsker i gastronomi og i oplevelsen af smag ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet, har adgangen til kulhydrater og fedt været meget mere begrænset, end den er i dag, og derfor gjaldt det dengang om at få så meget som muligt, når det endelig var der.

Fedt, sukker og salt bliver først usundt, når vi spiser for meget af det. I takt med at tiden har ændret sig, er adgangen til energitætte fødevarer eksploderet, og de er blevet nemt tilgængelige. Vores drifter er samtidig uændrede, og det udfordrer vores selvkontrol, da den stærke overlevelses-mekanisme, som driften er udviklet til, i dag er en evig kamp mod vores indre lyst til usunde fødevarer.

Kroppen kan ikke kende forskel på frugt og slik

Både frugt og slik indeholder sukker. Som nævnt er sukker kulhydratholdigt, og det smager naturligvis sødt. Hjernen kan ikke kende forskel på den søde smag i frugt og den søde smag i slik, selvom der er stor forskel på mængden af sukkerindhold og sukkerstoffer.

Din hjerne vil derfor fortælle dig, at du bare skal spise løs – både når det kommer til frugt og slik. Det er netop det, som gør det farligt og sætter vores selvkontrol på prøve.   Sund og usund mad - et æble og en donut.

Fysiologisk set bliver hjernens nydelsescenter aktiveret af sødme, og det får den til at begynde at udskille dopamin i kroppen, hvilket får os til at føle os godt tilpas. Det resulterer i, at vi får lyst til at spise mere af det søde.

Det var supersmart, dengang vi skulle lede efter kulhydrater, men i dag er det begrænsningens kunst, og det gælder om at tøjle sig selv for ikke at få unødigt mange kulhydrater, som kroppen ikke kan nå at omsætte.

Snyd hjernen

Det smarte ved, at vores hjerne ikke kan kende forskel på smagen af sukker er, at vi kan snyde hjernen og give de sunde madvarer nogle af de egenskaber, som vi fristes af ved de usunde. Det gælder ikke kun smagen af sukker, men det gælder også sprødhed. Et smart trick til at stille lækkersulten er derfor at tænke de evolutionære drifter ind i madlavningen. 

Du kan for eksempel prøve at narre din hjerne ved at spise nødder i stedet for slik. Nødder er både sprøde, salte og søde, samt en naturlig kilde til protein, hvori umami smagen findes. Du kan også lave sprøde rodfrugtchips i ovnen og få både den søde og salte smag.

Næste gang du ikke kan lade slikskålen være eller bliver fristet af supermarkedets slikgange, så ved du hvorfor – og måske kan vi endda tillade os at bruge det som en god undskyldning? 

Kilde: Videnskab.dk

Mest læste artikler