Chokoladetrøffeltoppe

Katrine Klinkens børnekogebøger er nu samlet i én bog, som både byder på klassiske retter, børnevenligt bagværk og opskrifter på slik. Bogen giver tilmed inspiration til børnefødselsdagen og har små børnesange sidst i bogen. Få en lækker opskrift på chokoladetrøffeltoppe, som børnene nemt kan være med til at lave.


Chokoladetrøffeltoppe
Ingredienser (ca. 30 stk.):
1 dl piskefløde
2 spsk sukker
200 g mørk eller lys chokolade
25 g smør
½ tsk fintrevet appelsinskal af usprøjtet appelsin eller ½ tsk stødt kanel
20 små folieforme

Pynt: evt. sølvdrys

Sådan gør du:
Varm piskefløde langsomt op i en gryde, indtil den er lige ved at koge. Rør helt tiden i gryden, så fløden ikke brænder på. Rør sukker i og hæld flødeblandingen i en skål.

Bræk stykker af chokoladen eller hak den, rør den i fløden og lad chokoladen smelte. Lad blandingen køle af, til den er lun og ca. 40 grader.

Rør små stykker smør i chokolademassen. Rør fintrevet appelsinskal eller kanel i. smag om chokoladetrøffelmassen smager krydret og sødt nok.

Kom chokoladetrøffelmassen i en sprøjtepose med en dejskraber. Vrid den øverste del af sprøjteposen med den ene hånd og hold med den anden hånd på spidsen af sprøjteposen. Tryk små toppe i formene. Drys evt. med sølvdrys. Lad trøffeltoppene størkne.

Omslag til Børnenes KøkkenOpskriften er fra Katrine Klikens bog Børnenes køkken fra Politikens Forlag. 488 sider, pris 199 kr.


Mest læste artikler