Derfor er chokolade genial mod hoste

Når hosten raser, og du har kriller i halsen, så er det om at få chokoladen frem. De nyeste undersøgelser viser nemlig, at chokolade er mere effektiv mod hoste end almindelige halspastiller.

chokolade mod hoste

Chokoladens dårlige rygte

Chokolade er faktisk meget bedre end sit rygte. Selvfølgelig kan man tage på af sukkerholdig chokolade indtaget i store mængder. Hvis man derimod bruger chokolade på den rette måde, så viser det sig, at chokolade har mange helsebringende virkninger.

Vi har tidligere rapporteret om, at chokolade om morgenen kan være godt for dit helbred.

Chokolade-medicin

Den internationalt anerkendte hosteekspert fra Hull University, professor Alyn Morice, fortæller i en artikel i det engelske dagblad Daily Mail om resultaterne af ny sammeligning af traditionelle pastiller mod hoste og en ny chokolade-baseret medicin.

Denne videnskabelige undersøgelse faldt klart ud til chokoladens fordel. Forsøget involverede 163 forsøgspersoner.

Dette resultat er ikke overraskende for Alyn Morice, for som han skriver:

– Tidligere har forskere ved Imperial College i London fundet ud af, at “theobromine” – et stof, der findes i kakao – er mere effektiv til at undertrykke behovet for at hoste end kodein, som er en hyppigt anvendt ingrediens i hostemedicin.

Nerveenderne

Chokoladens lindrende virkning har ifølge Alyn Morice en indlysende årsag.

– Chokoladen danner en hinde, som beskytter nerveenderne i halsen, som er dem, der fremkalder trangen til at hoste

Det er dog ikke chokolade i en hvilken som helst form, som Alyn Morice vil give frit lejde til bekæmpelse af hoste

Gælder ikke for varm chokolade

– Det vil ikke have den samme effekt at drikke varm chokolade, fordi kakaoen på denne måde ikke kommer længe nok i kontakt med halsen til at danne den beskyttende hinde. 

Læs mere om chokoladens lindrende virkning på hoste i Alyn Morices artikel 

Se også: Opskrift på en nem og svampet chokoladekage

Mest læste artikler