9 madvarer du skal undgå før sengetid
Ikke alle sover lige godt, og det kan der være en god grund til. Der findes nemlig madvarer, som gør din nattesøvn dårligere.
Hvis du er en af dem, der vender og drejer dig til sent om natten, kan det være at du skal holde igen med disse ni madvarer.
1. Bacon
Bacon er sprødt og smager dejligt, men indeholder desværre tyramin, som er et stof, der er med til at gøre dig ekstra vågen. Derfor skal du ikke spise bacon tæt på sengetid.
2. Gammel ost
Ost såsom cheddar, parmesan, gouda og brie indeholder – ligesom bacon – stoffet tyramin. Som sagt gør tyramin dig mere vågen og er derfor ikke en god aften-snack.
Tip: Spis frisk ost såsom ricotta som snack i stedet for gammel ost.
3. Tomater
Tomater findes i mange retter og smager fabelagtigt i en salat. Men tomater er ikke gode at indtage før sengetid, da de kan give halsbrand på grund af syreindholdet. Irritationen ved halsbrand vil højst sandsynligvis gå ud over din søvn, så derfor skal du undgå tomaterne.
Tip: Spis et æble i stedet for. Et æble smager skønt, og du vil få gode vitaminer, lige inden du skal sove.
4. Mørk chokolade
Mørk chokolade er en lækker snack og har faktisk en masse sundhedsfordele. Men mørk chokolade indeholder også koffein, som er opkvikkende. Jo højere kakao-indhold, jo højere koffeinindhold.
Tip: Spis lidt tør frugt som bananer og bær i stedet for den mørke chokolade. Vær dog opmærksom på sukkerindholdet.
5. Alkohol
En aftendrink kan være tiltrækkende efter en lang dag, og alkoholen vil muligvis hjælpe dig med at falde i søvn hurtigere. Men der er ulemper ved at indtage alkohol før sengetid, da din nattesøvn bliver urolig, og du vil vågne op næste morgen og være udmattet, selvom du har sovet 8 timer.
Tip: Drik en kop urte-te. Kamille-te er beroligende og vil få dig til at sove trygt og dejligt.
6. Krydret og stærk mad
Når du spiser krydret og stærk mad stiger din kropstemperatur, dit blod løber hurtigere, og din fordøjelse bliver kick startet. Det er godt for din sundhed at få sådan et kick en gang imellem. Men før sengetid er det et no-go. Du kan få halsbrand og føle uro i kroppen, og så vil det være svært at falde i søvn og få en god nattesøvn.
Tip: Spis lidt yoghurt eller nødder i stedet.
7. Friturestegt mad
Friturestegt mad smager lækkert. Det kan dog være en god idé at spise dine friturestegte mad til frokost, og ikke hen mod aftenen, da det indeholder en masse fedt, som din krop vil bearbejde igennem din nattesøvn. Din krop kommer derfor ikke til at falde helt til ro, og nattesøvnen bliver forringet.
Tip: Spis et stykke grovbrød med frisk ost.
8. Broccoli
Broccoli er sundt, men kan også gøre dig oppustet på grund af fiberindholdet.
Tip: Spis en banan i stedet for broccoli, da den indeholder stoffer, der hjælper dig med at sove bedre.
9. Steak
Et godt stykke kød er for mange en elskværdig ret. Men spis det ikke tæt på sengetid, da det høje protein- og fedt indhold giver dit fordøjelsessystem ekstra arbejde og vil medvirke til en dårligere nats søvn.
Tip: Spis lidt kylling. Kylling indeholder protein, men langt mindre fedt.
Kilde: Bedroom.about