7 ting du ikke må gøre, når du bager

Det kan godt være en udfordring at få kage- eller brødopskriften til at blive lige præcis, som man gerne vil have den. Her er nogle tips og tricks, som kan hjælpe dig på vej.


Læs opskriften

Sørg altid for at være helt forberedt inden du går i gang med at bage. Det kan udvikle sig til en katastrofe, hvis du ikke har fået fat i alle ingredienserne, ikke har smeltet smørret helt eller fået læst opskriften ordentligt. Så det første du skal gøre er at få styr på opskriften og ingredienserne og sørge for, at du har alt, hvad du skal bruge.

Bland ikke kolde og varme ingredienser

Undgå som hovedregel at blande ingredienser, som er kolde og varme. Sørg desuden for at tage de kolde ingredienser ud af køleskabet i god tid inden du skal bruge dem. Det gælder naturligvis kun som en hovedregel, og der findes masser af undtagelser. Sørg derfor for at læse opskriften ordentligt igennem (Se punkt 1).

Rør ikke for meget i dejen

Særligt når du bager kager, så skal du passe på, at du ikke rører for meget rundt i dejen. Det kan være fristende ganske enkelt, fordi det er sjovt, men det er faktisk ikke godt for kagedejen. Der kan nemlig udvikle sig såkaldte glutenstrenge, som vil resultere i en tung og ikke helt så lækker kage.

Luk ovnen

Det er fristende at åbne ovnen for at kigge til kagen eller brødet, men lad endelig være! Al den varme luft siver ud af ovnen, og du kan risikere at stå med et stykke bagværk, som ikke er blevet bagt ordentligt igennem.

Brug rene redskaber

For det første er det ikke specielt lækkert, hvis man bager med redskaber, som ikke er helt rene. For det andet kan det faktisk have konsekvenser for bagningen. Bruger du fx en skål, som stadigvæk er fedtet fra sidste gang du brugte den, så kan du blandt andet risikere, at det bliver umuligt at piske æggehvider. 

Pas på med decilitermål

Når du skal have mel til din opskrift, så er det vigtigt, at du ikke skraber melet op fra posen med decilitermålet. Man kan nemlig let komme til at ”pakke” melet, hvilket betyder, at du faktisk får mere mel, end din opskrift anbefaler. Brug derfor altid en ske til at fylde dit decilitermål op med.

Det er okay at fejle

Du skal ikke lade det gå dig på, hvis din kage ikke bliver helt, som du havde håbet, og specielt hvis man er nybegynder, er det helt okay at begå fejltagelser, når der skal bages. Det er bare om at prøve sig frem indtil man mestrer det.

Mest læste artikler