11 ting, der ikke bør komme i køleskabet

Der er mange meninger om, hvad der må komme i køleskabet, og hvad der ikke må. Se her 11 ting, du aldrig bør opbevare i dit køleskab.


1. Brød og rugbrød

Brød bliver tørt, når det nedkøles. Dit brød vil derfor miste saftighed, smag, aroma og tekstur, hvis det kommer i køleskabet.

2. Løg og hvidløg

Løg skal overbevares tørt og køligt så de ikke rådner. Du bør derfor opbevare dem i en kurv eller skål uden for køleskabet. Allerbedst er det, hvis du har mulighed for at stille dem i mørke, så de ikke spirer. Det samme gælder for hvidløg.

3. Olie

Olie bør opbevares koldt og mørkt for ikke at blive harsk – køleskabet er dog for koldt. Den ideelle temperatur er omkring 15 grader, men det skader ikke at opbevare oiler ved stuetemperatur.

4. Avokado

Kommer du avokado i køleskabet, vil du hurtigt opleve at de får brune pletter. I stedet bør de opbevares i en skål på køkkenbordet.

5. Bananer

Bananer modner hurtigere i køleskab, og begynder dermed hurtigt danne brune pletter. Der er flere måder, hvorpå du kan undgå, at bananer bliver brune. 

6. Tomater

Tomaterne bør aldrig finde vej til  køleskabet, da de hurtigt får køleskader. Tomaterne har bedst af at stå ved stuetemperatur, men vær opmærksom på, at tomater udvikler en del ethylen-gas, som sætter skub i modningen hos blandt andet avokado.

7. Agurk

 

Agurker er meget følsomme overfor kulde, og bør derfor ikke opbevares ved temperaturer under 7 grader. Ligesom tomater risikerer agurker at få kuldeskader. Læg dem derfor helst udenfor køleskabet.

8. Kartofler

Der er delte meninger om, hvorvidt kartofler bør opbevares i køleskab. Kartofler bliver søde i smagen af at være i køleskabet. Kartofler opbevares bedst mørkt i et svaleskab. Vigtigt er det, at kartoflerne ikke får meget for lys, da de danner giftstoffet solanin, hvorved kartoflerne bliver grønne. Bliver kartoflerne opbevaret ved stuetemperatur spirer de hurtigere.

9. Citrusfrugter

Opbevarer du dine citrusfrugter i køleskabet, risikerer du at de mister deres smag og aroma.

10. Neglelak

Det er en udbredt misforståelse, at neglelak bør opbevares i køleskabet. Du bør i stedet opbevare dem mørkt og ved stuetemperatur.

11. Parfume

Heller ikke parfume skal i køleskabet. Parfume bør opbevares væk fra stærkt lys og ved konstant stuetemperatur, hvorfor dine parfumer har bedst af at blive opbevaret i et skab.

Mest læste artikler