Vis os hvad du kan – også når det ikke lykkes helt

Vil du dele dine håndværksmæssige succer med os og vores over en million læsere?


Du kender sikkert Læsernes ideer.

Her har vi i mere end 20 år delt dyrebare råd, sjove ideer samt tips og tricks med læserne af vores magasin og alle vores brugere på idenyt.dk. For os er disse input fra jer noget både unikt og meget værdifuldt.

Vi vil gerne sætte endnu større fokus på dette område, så nu åbner vi for, at du kan vise os, hvad du går og knokler med derhjemme – ude eller inde. Og du behøver ikke være gør det selv-specialist for at deltage. Alle, der af en eller anden grund, har kastet sig ud i et projekt er velkomne.

Send os et foto

Du skal huske, at det ikke behøver at være din egen idé, du viser. Det kan også være en opskrift du har fulgt på for eksempel et bord, knagerække, carport, trappesten, bryggers eller noget helt andet, du sender et foto ind af.

Det eneste krav, vi stiller, er, at du selv skal have haft fingrene op af lommen i forbindelse med projektet.

Send os et foto – eller flere – af dit gør det selv-projekt sammen med en kort forklaring. Du kan tage billedet med din mobil el. lign. bare se efter, at billedet er skarpt. Du er også MEGET velkommen, hvis du har lyst til at vise projekter, der er kuldsejlet for dig af en eller anden grund.

Læs også: Byg en ny trappesten på en weekend – sådan gør du

Vi vælger ud og præmierer

Herinde vil vi samle de indsendte fotos og vise udvalgte af dem på idenyt.dk – og måske i et at vores populære nyhedsbreve, der når næsten 200.000 andre villaejere.

I løbet af 2016 vil vi vælge enkelte projekter ud. De vises i magasinet idényt og indsenderen vil modtage en præmie fra en af vores sponsorer. Og så de mindre vellykkede projekter har chance for at vinde!

Mailen skal sendes til: ideer@idenyt.dk, husk endelig at skrive tydeligt navn og adresse i mailen.

Mest læste artikler