1. Høvlen hjalp
Mange har sikkert en ostehøvl liggende, som måske ikke er særlig velegnet til at skære ost, men som man alligevel ikke nænner at smide ud. Den kan sagtens komme til ære og værdighed, når der skal laves agurkesalat, for den er fantastisk til at skære den perfekte tykkelse agurkeskiver – og så efterlader den næsten ingen opvask.
Inge Seidelin
2. Pasta-klemme
Poseholdere er geniale til at vride det sidste ud af tandpasta-tuben.
H.J.S. Middelfart
3. Opstammet bøgehæk
For flere år siden begyndte jeg at opstamme min bøgehæk. Jeg synes, den er smuk, og så er det praktisk, at jeg meget nemt kan fjerne ukrudt i bunden.
K. Gylling Kyø, Nibe
4. Olie til klister
Under det gamle tæppe sad masser af genstridig tape.
Først, da vi smurte olie på, gav tapen op, og gulvet blev fint.
Karen, Thisted
5. Kartoffelhjælp
Billige havehandsker er perfekte, når de nye kartofler skal pilles, uden at du brænder fingrene.
Mormor, Glyngøre
6. Mos på plast
Junior på bare 2 år sviner, når mosen skal indenbords. Jeg blev træt af at skure det oliebehandlede trægulv under hans høje stol.Nu ligger her et kontorstolsunderlag i plast – og freden er genoprettet.
A. Bendsen, Kolding
7. Ild-junge
Den gamle mælkejunge nyder ny respekt som kreativ gårdhavepejs. Og så kan den nemt flyttes på grund af de praktiske håndtag.
Per Brok, Århus
8. Mosrulle
Den gamle malerulle fik nyt liv som mosfjerner. Spidsen blev filet til, og nu er den praktisk, når mosset mellem fliserne skal fjernes.
K. Larsen, Ikast
Har du en rigtig god idé?
Send din idé til: idényt, Finsensvej 6d, 2000 Frederiksberg. Eller til ideer@idenyt.dk.
Du må meget gerne sende et eller flere fotos via mail, der viser din idé i praksis. De viste ideer præmieres med en smart dørstopper, der passer ind i en moderne bolig. idényt har ikke mulighed for at teste hver enkelt læseridé. Derfor må evt. brug ske på læsernes eget ansvar.