Læsernes forårsideer

En læser har fundet en smart trick til, hvordan havemøblerne bliver på terrassen under blæsevejr, mens en anden læser viser, hvordan hækkeklipperen kan opbevares, når den ikke er i brug.


Et helt læs fuld

I Grindsted er det slut med at gå efter haveredskaber midt i arbejdet. Ungernes trækvogn blev ombygget til havevogn. Og som det ses på billedet, er her plads til alt, hvad du kan få brug for. Affaldsstativet er sat fast med et par kroge bag på vognen, og plastikrør er fæstnet til bunden, så diverse redskaber kan stikkes i. Så er der dømt havearbejde uden afbrydelser. – A. Timmerby, Grindsted.

Skede til maskinen

Jeg har skruet et stykke af et gammelt nedløbsrør fast på min reol i garagen. Og så kan jeg lige stikke hækkeklipperen heri efter brug. Smart ikke? – Mikael Albrektsen.

Sit… Fru Stol!

Det er irriterende, at havemøblerne danser rundt, når det blæser. I Silkeborg er løsningen at skære 5cm høje stykker af tomme terpentinflasker. Heri placeres stolebenene to og to. Og nu er der orden i rækkerne – også når det stormer. – JM, Silkeborg. 

Spande-asparges

I stedet for at grave jordvold op over aspargeserne, har jeg sat plastikspande med bunden i vejret over hver plante. Nu er det bare at løfte spanden – og høste de smagfulde asparges. – C. Rasmussen, Faaborg.

Etagebær

Jordbærsæsonen ligger lige om hjørnet. Her er et forslag til en pladsbesparende “jordbærmark”. Og i bunden er plads til andre hjemmedyrkede grøntsager. – P. P. Andersen, Ans By.

Mest læste artikler