Gode ideer fra læserne – august 2014

Vores læsere er fyldt med gode råd. Her har vi samlet 7 af de bedste fra august.


1. Net til høstopsamling

Det er nu, æblehøsten skal i hus. Her er to sammensyede net hængt på æbletræet kort tid før høst. De sørger for opsamling af æbler, så risikoen for stødte æbler minimeres. Nettet kan – selvfølgelig –  genbruges fra år til år.

E. Lange, Ringe

2. Genbrug

Det gamle skraldestativ sørger for opbevaring af glas og pap, før turen går på genbrugspladsen. 

Christel, Esbønderup

3. Sparebøsse

De runde chips-bokse med plastik-låg kan blive til søde sparebøsser med lidt maling, glimmer, klip eller flotte bånd.

K. Hansen, Ringe

4. Værtindegave

Tomat-høsten kan forvandles til henkogningsglas med tomatsalsa eller langtidsbagte af slagsen. 

Matilde, Herlev

5. Dekorativt æblepift

En god æblesæson kan betyde stødte æbler = et ærgerligt spild. Her er de “trukket på snor” og sender et flot høst-signal. Senere på sæsonen bliver fuglene glade for overskuddet.

L. Petersen, Dybbøl

6. Skåneærme

En sportsstrømpe uden tå trukket på armen beskytter mod rifter og revner, når du 
luger under hækken.

S. Bekker, Roskilde

7. Flot afslutning

Har du udskiftet dine stolper eller lavet nyt plankeværk, kender du måske til, at det kan være svært at lave en pæn afslutning på stolperne. Vil du skære toppen af stolpen i smig, så fastgør lægter som vist på fotoet. 

På den måde kan du bedre styre saven. Samme metode bruges, hvis snittet skal være vandret. 

S.Knudsen, Odense

Har du en god idé?

Send din idé til: idényt, Finsensvej 6d, 2000 Frederiksberg. Eller til ­ideer@idenyt.dk. 

Du må meget gerne sende et eller flere fotos via mail, der viser din idé i praksis. De viste ideer præmieres med  den smarte dørstopper, der passer  ind i en moderne bolig.  idé­nyt har ikke mulig­hed for at ­teste hver ­enkelt læser­idé. Derfor må evt. brug ske på læsernes eget ansvar.  

Mest læste artikler