Kokosolie kan vitterligt alt

Har du kendskab til, hvor mange gode egenskaber kokosolie har? Hvis ikke, går du ifølge amerikanske undersøgelser glip af en hel del. 


Kokosolie eller mirakelolie?

Ifølge et par amerikanske medier er kokosolie intet andet end et mirakelmiddel mod, ja… alt.

Noget tyder i hvert fald på, at vi burde inddrage kokosolie mere i vores hverdag. Spørgsmålet hertil er så, hvordan du kan bruge kokosolie i forskellige sammenhænge, så du får det mest optimale ud af vidundermidlet.

Kokosolie i hjemmet

Håndsæbe af kokosolie

Du kan bruge kokosolie mange steder inden for hjemmets fire vægge. For eksempel kan du lave dine egne håndsæber. Kokosolie er både anti-bakteriel og blødgørende, så derfor er det den perfekte ingrediens i håndsæbe. 

Frisk læderet op med kokosolie

Du kan også bruge kokosolie på læder, hvis du skal blødgøre eller givenoget læder et frisk pust. Hvis du har en lædersofa, et par støvler eller en taske ,der mangler lidt fedt, kan du bruge kokosolien i stedet for læderfedt. Afprøv dog olien på et lille område først, da virkningen kan variere fra lædertype til lædertype.

Brug kokosolie til dine kæledyr

Du kan behandle dine kæledyr med kokosolie hvis de f.eks. døjer med tør hud eller irriteret pels. Hvis din kat eller hund har tørre pletter, kan du sagtens bruge kokosolien som en slags hudcreme. Du smører det simpelt og enkelt bare på det irriterede sted og lader det udøve sit mirakel. Gentag proceduren hver dag til problemet er væk.

Du kan også børste deres pels med en børste tilsat kokosolie. Det skulle eftersigende både hjælpe med at holde lopper væk, samt give en glansfuld og sund pels.

Hvis du laver hjemmelavede godbidder til dine kæledyr, kan du ifølge Wellness Mama, sagtens tilføje kokosolie til opskriften. Kokosolien er nemlig et dyrlægegodkendt produkt og kan derfor roligt gives til dyrene.

Kokosolie i skønhedsprodukter  

Tro det eller ej, men kokosolien kan også bruges i mange forskellige skønhedsmæssige sammenhænge.

Kokosolie til hår og hovedbund

Tør hovedbund og skæl? Du kan bruge kokosolie i din hovedbund, hvis du døjer med tør hovedbund eller gerne vil stimulere hårvæksten. Ifølge vores kilder skulle kokosolien have en positiv effekt på hårrødderne.

Du kan også lave din egen hårkur af kokosolie. Kokosolien skulle eftersigene virke som en utrolig sensitiv og naturlig behandling af dit hår. Varm olien op i hænderne eller i et vandbad og gnub håret (og specielt spidserne hvis du har tørre spidser) ind i olien. Lad den virke natten over under en badehætte eller med et håndklæde om hovedpuden. Badehætten er udelukkende til for, at du ikke sviner dine lagner til.

Morgenen efter kan du vaske olien ud med shampoo (det kræver måske en ekstra vask). Husk at putte shampoo i håret først, ellers er det næsten umuligt at få helt ud. Herefter kan du nyde dit bløde og lækre hår i flere dage, kokosolien er nemlig bedre til at trænge ind i håret end andre olier.

Kokosolie til hud og ansigt

Brug også kokosolien til huden. Fordi kokosolien er naturligt fugtgivende, kan du med fordel bruge den til at undgå tørre hænder. Brug olien som normal håndcreme, men undgå at bruge for meget ad gangen, da dine hænder kan blive fedtede ved overdreven brug. Hvis du benytter dig af kokosolien hver dag, vil dine hænder være dejlig bløde og sunde hele året rundt.

Du kan også bruge kokosolien på resten af kroppen. Olien virker både på sårheling og samtidig tilfører den massere af fugt til huden.

Kokosoliens naturlige antivirale og antibakterielle virkning gør, at du også sagtens kan benytte dig af olien, når du barberer dig. Du smører bare lidt kokosolie på huden og barberer dig derefter som normalt.

Kilder: Wellness Mama, Remedy daily, Draxe

Mest læste artikler