Det er okay at tale babysprog til din kat

Mange af os har en tendens til at pludre med katten, som om den er en baby. Det er sandsynligvis en rigtig god idé, viser ny forskning.

en sød kat i hånden


Voksne katte har lært at miave til deres mennesker

Katte kommunikerer med miaven, mens de er killinger, eller hvis de selv har et kuld killinger.
Senere i livet er det naturligst for dem at bruge kropssprog, syns- og lugtesans i højere grad – i hvert fald sammen med andre katte. De forstår hinanden bedst på den måde.

Hankatte giver den selvfølgelig gas med lydene i parringssæsonen, men det er også en afgrænset periode.

Mennesker er dårlige til kropssprog

Men katte er jo som bekendt sammen med mennesker, og mennesker plaprer løs dagen lang, så voksne katte lærer sig selv at give lyd, når de vil vise deres ‘ejere’, at de er glade, sultne osv.
De har forlængst opdaget, at mennesker har elendige sanser og ikke kan tyde kroppens signaler. 

Forsker: Fortsæt med at tale babysprog til din kat

Susanne Schötz er en svensk sprogforsker og katteelsker fra Sverige, og hun er i gang med en større undersøgelse, som skal afklare kattes evne til at ‘tale’ med mennesker via deres miaven.

En af hendes teorier er, at katte er bedre til at tyde kvinders høje toneleje, og derfor kunne det være en fordel, hvis du fortsætter med at tale babysprog til din kat, for den hører det bedre.
At det kan være voldsomt irriterende for andre at høre på, må så være ligemeget, for hvis du går et par tonelejer op, lytter kattedyret tilsyneladende mere koncentreret.  

Kilde: National Geographic m.fl.

Mest læste artikler