“Hund eller kat?” Det er et spørgsmål, der virkelig kan skille vandene mellem mennesker. Her skal ikke lyde et ondt ord om hunde. For de er nogle dejlige væsener. Men katte har deres helt egen måde at gå lige ind i sjælen på. Katte er i det hele taget deres helt egne, og det er måske hemmeligheden bag, hvorfor de gør dit liv bedre.
1. Katte holder dig sund og rask
Ifølge en undersøgelse fra 2008 foretaget af forskere på University of Minnesota’s Stroke Institute er der en sammenhæng mellem katte og hjerteanfald hos mennesker.
Undersøgelsen viser, at katteejere har mindre tendens til hjerteproblemer og hjerteanfald end mennesker, der ikke har en kat. Undersøgelsen omfattede 4500 testpersoner og forløb over en periode på 10 år. Sandt eller tilfældigt? Det er der ingen, der ved med sikkerhed, men tankevækkende er det.
2. Katte opfandt (næsten) middagsluren
Hvis der er nogen, der har et godt sovehjerte, er det en kat. Katte sover mange timer i løbet af et døgn og er aldrig blege for at tage en ekstra time. Faktisk sover de op til 70 % af dagen. Så har du behov for en daglig middagslur, vil du ikke høre nogen klager fra katten – tværtimod: Den vil med garanti gerne tilslutte sig.
3. Katte giver aldrig ikke op
Katte har et stædigt sind og en vilje, der bringer dem langt. Denne vilje og stædighed kunne vi mennesker sagtens lære noget af. Alting sker nemlig ikke første gang – og det er der intet galt i. Vi må bare prøve igen.
Vi skal dog lige huske, at katte har en lille fordel. Der er jo udstyret med 9 liv af netop denne grund.
4. Kattes afslappethed har en beroligende effekt
Lever du i en stresset hverdag, hvor det er svært at finde ro og plads til afslapning, skal du anskaffe dig en kat. Undersøgelser viser nemlig at kattens spinden har en beroligende og afstressende effekt på mennesker. Med en kat kan du altså undgå stress.
5. Katte lever i nuet
Kattens personlighed har mange nuancer, og når katten ikke sover, forstår den virkelig at leve i nuet. Mennesker vil kunne lære af denne filosofi, og måske skulle vi prøve at følge trop.
6. Katte har humor og kan få dig til at grine
Katte har masser af humor. Oven i det har de en tendens til altid at havne i uheldige situationer, som ofte ender i ren morskab for os andre.
Katte har en ukuelig nysgerrighed, som bringer dem langt. Men når man overrasker dem, er katte ikke altid særlig yndefulde.
Er du ikke overbevist, skal du se disse tossede billeder af sjove katte.
7. Lær af kattens strategiske evner
Katte er et dygtigt rovdyr, og de har et uovertruffen jagtinstinkt.
Mennesker vil kunne lære meget af kattens tålmodighed og strategiske vurderinger – tænk, hvor langt vi ville komme!
8. Katte er gode til autistiske børn
Katte er et fantastisk bekendtskab, som kan lede til betydningsfulde venskaber, der kan ændre liv.
Autistiske voksne og børn har stor glæde og gavn af katte. En undersøgelse fra 2012 viser nemlig, at udfordrede børn er langt mere rolige og sociale, når de har et kæledyr. Børn føler nemmere tillid, nærvær og kærlighed, hvis de har en kær ven – som en kat – ved deres side.
9. Katte kan hjælpe mod depression hos mennesker
Indendørs katte har en fantastisk helbredende effekt på mennesker, der kæmper med depression og andre mentale sygdomme.
Kattens nærvær og tilstedeværelse kræver nemlig rutiner i dagligdagen, ansvarlighed og sociale aktiviteter.
10. Katte er legesyge
Alle katte er i højere eller mindre grad legesyge, og elsker fysiske aktiviteter, som stimulerer deres instinkter og behov. Katte forstår virkelig at indleve sig og kan fortabe sig fuldstændig i en leg.
Læs også: Sådan er en Maine Coon, og derfor skal det blive din næste kat
11. Katte kurerer ensomhed
Den verdens berømte forfatter Charles Dickens sagde en gang, at der ikke findes noget større end en kats kærlighed til sin ejer.
Katte skaber tætte bånd med sin ejer, og kærligheden er ubetinget. Denne tilknytning kan kurere ensomhed og få ensomme mennesker til at føle sig sig værdsat og veltilpas igen.
Er der virkelig noget katte ikke kan?