Kæl og spis

Det kræver mod at lave god mad fra bunden. Kaniner er klimavenligt kød – og de trives godt i din have.


Urban farming

Det er blevet meget populært at dyrke egne grøntsager i haven og servere hjemmelavet mad og bagværk, hvor råvarerne er hentet på buske og træer. Nu kommer så endnu et begreb “urban farming” som helt enkelt står for at kunne sætte kød af egen avl på middagsbordet.

Tine Kortenbach er en af pionererne på området. Hun har begået bogen “urban farming kaniner”, der indeholder alt den information, du skal bruge, hvis du kunne tænke dig at prøve kræfter med kaninhold.

– Jeg er forelsket i kaniner. Alle slags kaniner. Det er pragtfulde dyr, som har givet mig og min famlie mange glæder gennem årnene, fortæller hun, og lægger slet ikke skjul på, at det lille dyr også er en yndet spise i familien: – Kaninen har den kæmpe fordel, at den egner sig til den lille have, altanen eller byhaven – og det er forholdsvis enkelt at opdrætte, så du får sundt kød til eget forbrug.

Fra kælekanin til spisekanin

Flere vil sikkert synke en ekstra gang – eller rynke på næsen, men bogen er sober, inspirerende og spændende læning – på trods af at den gennemgår alle facetter af et kaninhold – også aflivning og flåning. Uanset om du har lyst til at have kælekaniner i din have – eller du vil gå “hele vejen”, så er der masser af viden og inspiration at hente i bogen.

Sæt kanin på bordet – opskrift på rullesteg

Du kan sagtens smage kaninkød, selv om du ikke ønsker at have dem i haven. I de fleste butikker, der handler med vildt kan du købe – eller bestille kaninkød.

Her er opskriften på en lækker rullesteg

  • 1 kaninryg
  • 175 g røget bacon i skiver
  • 1 bdt. forårs- eller salatløg
  • 1/2 spidskål salt og peber
  • Krydderiblanding:
    • 1 tsk. paprika
    • 1 tsk. salt
    • 1 tsk. kværnet peber
    • 1 tsk. røgsalt
    • evt. lidt tørret grøn koriander.

Skær forsigtigt ned langs kaninens rygrad med en skarp kniv. Før derefter kniven ned langs med ribbenene. På den måde kan du skære filet og slaget fra i ét stykke. Gentag processen på den anden side af kaninen. Skær derefter mørbradstykkerne fri fra den indvendige side af rygraden.

Læg de to stykker kød med filet og slag modsat hinanden på brættet med den indvendige side opad. De lægges modsat, så stegen bliver tyk hele vejen ned, når den senere rulles.

Fordel krydderiblandingen på hele fladen. Læg de to mørbrad ind i midten med halvanden af baconskriverne. Saml det hele i en flot rulle, som omvikles med bacon. Snør evt. med kødsnor.

Skær forårsløg og spidskål i fine strimper. Læg halvdelen i bunden af stegesoen. Placér rullen ovenpå, og læg resten af de snittede grøntsager ovenpå. Krydr med lidt salt og peber. Læg låget på stegesoen, og sæt den i en kold ovn. Steg ved 150 grader i 3 1/2 time.

Mest læste artikler