Hvornår er det fastelavn 2024?

I år fejrer vi fastelavn søndag den 11. februar 2024. Bliv klogere på hvorfor vi fejrer fastelavn og se, hvordan du bruger alle de sjove traditioner.

På denne dag fejrer vi fastelavn 2024

Hvornår er det fastelavn 2024?

Fastelavn fejres syv uger før påskedag. Dagen falder derfor altid på en søndag mellem den 1. februar og den 7. marts. I år – og i de kommende år – falder datoen for fastelavn 2024 således:

Hvornår er det fastelavn?Dato for fastelavn
Fastelavn 2024Søndag den 11. februar 2024
Fastelavn 2025Søndag den 2. marts 2025
Fastelavn 2026Søndag den 15. februar 2026

Læs mere om fastelavn 2024

I dag jubler børnene, når træet fra fastelavnstønden flyver til alle sider, og slikket vælter ud. Men der var engang, hvor vi slog en levende kat af tønden. Se hvorfor – og hvilke andre sjove traditioner, der hører fastelavnsfesten til her:

Hvorfor fejrer vi fastelavn?

Fastelavn stammer oprindeligt fra den katolske tid i Danmark. Fastelavn var optakten til den 40 dage lange faste, som begyndte efter fastelavnsdagene og varede frem til påske. Ordet kommer også af “fastelabend”, der betyder faste-aften på tysk. Og netop fordi man gik fasten i møde, skulle der festes og spises søde og fede sager i lange baner. 

Fastelavnstiden varede i fire dage: fastelavnssøndag, fastelavnsmandag, hvide tirsdag og askeonsdag. Under reformationen afskaffede man fastepligten, men fastelavnsfesten fortsatte (heldigvis) som en folkelig skik.

Læs også: Sommertid – husk at stille uret denne weekend

Tønde med pynt til fastelavn
Vi pynter stadig fastelavnstønden med sorte katte. Foto: Getty Images

Fastelavn i gamle dage og i dag: Mange sjove traditioner

I dag er fastelavn børnenes fest, men i gamle dage var det ikke blot børn, der raslede, klædte sig ud og deltog i tøndeslagning. Før år 1900 var fastelavn faktisk en festdag forbeholdt voksne. Et dansende karnevalsoptog med festligt klædte mennesker, fastelavnsmasker og store alkoholmængder var blandt andet faste ingredienser.

Hvorfor slår man katten af tønden til fastelavn?

Ligesom i dag slog man katten af tønden på fastelavnssøndag. Men hvor det nu er slik i lange baner, der vælter ud af tønden, var det tidligere en rigtig kat, der hylende og skrigende sprang ud i friheden. I dag er det eneste levn fra fortiden, at vi pynter fastelavnstønden med billeder af sorte katte – og kroner en kattekonge og en kattedronning.

Hvorfor sorte katte? 

Tidligere var man ikke i tvivl om, at katte, frem for alt de sorte, var besat af djævelskab. At slå katten af tønden var derfor symbolet på kampen mellem det onde og det gode. Samtidig blev den sorte kat et symbol på den mørke, triste vinter, som man jog bort. For ca. 100 år siden, blev den ægte kat erstattet med en lavet af strå – heldigvis.

Til fastelavn kåres en kattekonge og kattedronning
Når man slår katten af tønden, skal der kåres en kattekonge og en kattedronning. Foto: Getty Images

Læs også: Sådan får dine tulipaner et længere liv i vasen

Hvorfor rasler man til fastelavn 2024? 

Tidligere red bønderne på landet fra gård til gård for at samle mad og penge ind til et stort fastelavnsgilde. I dag er det børnene, der går fra dør til dør og rasler på fastelavnssøndag, mens de synger.

Én ting er dog den samme: Det er stadigvæk et “must”, at man klæder sig ud til fastelavn.

“Fastelavn er mit navn” – her er sangen til fastelavn 2024

Fastelavn er mit navn,
boller vil jeg have.
Hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade.

Boller op, boller ned,
boller i min mave.
Hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade.

Gammeldags fastelavn: Hvad var traditionerne i gamle dage?

Fastelavnsboller på hvide tirsdag

Fastelavnsboller var det sidste måltid man fik, før fasten startede askeonsdag. Fastelavn blev indledt med flæskesøndag og flæskemandag, hvor man stort set kun spiste kød hele dagen. Derefter kom hvide tirsdag – den dag, hvor man spiste fastelavnsboller bagt af hvedemel. I gamle dage var hvidt mel en luksus, som kun blev brugt ved festlige lejligheder – og var man heldig, var der en smørklat inde i bollerne. I dag er fastelavnsbollerne blevet en populær spise i flere uger op til fastelavnsfesten (og hvide tirsdag er nu international pandekagedag). Vil du selv bage fastelavnsboller, kan du finde en opskrift på klassiske gammeldags fastelavnsboller her.

Læs også: Fastelavnsboller i København – her finder du de bedste

Der er mange traditioner til fastelavn 2024
De lækre boller er bare en af de traditioner, vi fortsat bruger til fastelavn. Foto: Getty Images

Askeonsdag gik man i kirke

Askeonsdag var det slut med festlighederne og tid til kirkegang. I gamle dage kom man aske i håret og ansigtet, før man skulle i kirke.

Fastelavnsriset blev brugt som pisk

I dag bliver fastelavnsriset pyntet med slik og farver, men helt op i 1800-tallet piskede man hinanden med det for sjov. Om morgenen fastelavnssøndag listede børnene ind til forældrene og piskede dem til de vågnede. Det er en tradition, som stadig holder ved i mange børnefamilier.

Riset betød frugtbarhed

Unge piger og kvinder, der ikke kunne blive gravide, blev også pisket – man var overbevist om, det ville øge frugtbarheden. Fastelavnsrisene var af selv samme grund ofte pyntet med forskellige symboler på kærlighed og frugtbarhed.

Læs også: Så mange helligdage har du i år

Fastelavn 2024 er opdateret den 15. januar 2024.

Mest læste artikler