Tag på ferie i Danmark - 20 danske naturperler

Ferie i Danmark

I Danmark er der aldrig langt mellem naturoplevelserne, men vil du se noget af det mest spændende og unikke natur, landet byder på, kan du følge denne guide, der er blevet til i samarbejde med Naturstyrelsen.

Foto: Visit Denmark

Skagen

Ved Skagen kan du opleve Danmarks nordligste spids, Grenen, hvor de to have Kattegat og Skagerrak mødes. I området har du også Råbjerg Mile, der er en af Europas største vandreklitter. Den 35-40 meter høje sanddynge danner en "miniørken" på næsten 1 km2.

Jammerbugten 

Foto: Visit DenmarkNyd den fantastiske udsigt fra Bulbjerg og oplev her Danmarks eneste fuglefjeld. Bestig Rubjerg Knude, der med sine 90 meter er den højeste del af den 15 km lange kystskrænt, der også kaldes Lønstrup Klint og se Rubjerg Knude Fyr, hvor klitten er lige så høj som fyret.

Limfjorden/Fur 

På et areal på kun 22 km2 kan du her opleve mange forskellige og særprægede landskaber med bakkeland og stejle skrænter. Fur er især kendt for sit moler, der i virkeligheden er gammel havbund. I moleret kan du finde velbevarede fossile fisk, insekter, krybdyr og planter.

Læs også: Efterårshygge på Christie’s

Rold Skov 

Rold Skov er Danmarks næststørste skovområde og dækker et areal på næsten 80 km2. Her er store områder med gamle grantræer, men også arealer med oprindelig bøgeskov, fx i Rebild Bakker og i Troldeskoven, hvor der er mange flerstammede, krogede og knortede træer.

Lille Vildmose

Lille Vildmose er den største intakte højmose i Vesteuropa og Danmarks eneste rigtigt store højmose. Da en højmose alene får tilført vand og næring med regn og vind, er de hjemsted for en særlig flora - det gælder også for Lille Vildmose.

Mols Bjerge

Den sydligste del af Djursland er et af Danmarks mest kuperede og varierede landskaber med store bakkedrag. Her kan du opleve mange forskellige landskabstyper som heder, skove, moser, græsningsarealer og strandenge og også mange forskellige vilde dyr og planter.

Læs også: Hyggelige Lübeck

Søhøjlandet

Det midtjyske Søhøjland er Danmarks højest beliggende og mest sørige landskab. Her er Danmarks største skovområde, skovomkransede søer, hedeland mv. Flere af områdets søer bindes sammen af landets største å Gudenåen. Her finder du også nogle af Danmarks højeste punkter.

Skovbjerg Bakkeø

Skovbjerg Bakkeø er et af Danmarks mest uforstyrrede landskaber med plantager, spredt agerjord, heder og klitter. I Stråsø Plantage kan du opleve nogle af Danmarks største hedearealer og begive dig ud på de afmærkede vandreruter i området.

Vadehavet

Foto: Visit DenmarkVadehavet rummer mere end 30 øer og er et af verdens vigtigste levesteder for vandfugle og for mange af de fugle, der kommer til Danmark på træk. Her kan du opleve det specielle fænomen, også kaldet Sort Sol, når stære i titusindvis laver fantastiske mønstre på himlen.

Læs også: Charmerende Nordtyskland

Anholt 

Den lille ø Anholt, der ligger i Kattegat omkring 45 km fra Djursland, er et af de mest naturprægede og uberørte områder i Danmark. Størstedelen af øen består af klit- og strandarealer, kaldet Ørkenen. Øen er et af den spættede sæls største og vigtigste tilholdssteder i Europa.

Det Sydfynske Øhav 

Området indrammes af kysten fra Assens til Svendborg i nord, Ærø i syd og Langelandskysten mod øst. Der er mange beboede og ubeboede øer i området.

Af særlig natur er der bl.a. Lyø, Drejø, Thurø rev, Vejlen og Noret på Tåsinge, Skarø og Voderup Klit på Ærø

Svanninge Bakker 

I Svanninge Bakker, lidt nordøst for Fåborg, finder du indbegrebet af det sydfynske landskab med bakker, snoede veje, levende hegn og smukke bindingsværkshuse.

Fra højdedragene har du fantastiske udsigter over Sydvestfyn og Det Sydfynske Øhav.

Hindsholm 

Området består af halvøen Hindsholm med småøer, blandt andet Romsø. Området er et gammelt istidslandskab, der nu er forbundet via drag, odder og hævet havbund fra stenalderen. På Fyns nordspids ligger det naturskønne Fyns Hoved og skiller Kattegat og Storebælt.

Røsnæs 

Sjællands vestligste punkt, Røsnæs, er et åbent og meget kuperet landskab med mange flotte udsigter over havet. På klinterne kan du mange steder opleve vindformede krat af bl.a. slåen og forskellige rosenbuske. Specielt ved Vindekilde-Grimsdal er disse krat særligt smukke. 

Jægersborg Dyrehave 

Foto: Visit DenmarkJægersborg Dyrehave, 15 km nord for København, er et af de mest besøgte naturområder i Danmark. Her lever omkring 2.000 stykker hjortevildt, som du nemt møder og kan opleve i deres naturlige udfoldelser. Her kan du også besøge verdens ældste forlystelsespark, Bakken.

Tystrup-Bavelse Søerne 

Landskabet omkring Tystrup-Bavelse Søerne er meget kuperet og byder på både agerland og store skovområder. To store isbræer mødtes her under sidste istid for ca. 15.000 år siden og skabte sammen med smeltevandsfloderne landskabet og dalen, som Susåen nu løber i.

Smålandsfarvandet

Området rummer øerne Askø, Lillø, Fejø, Femø, Rågø, Skalø og Vejrø samt Lollands og Falsters tilgængelige kystområder. Øhavet er lavvandet med spredte uopdyrkede øer, hvis kyster veksler mellem flade strande og lave klitter.

Møns Klint

Møns Klint med de høje kridtklinter og den gamle bøgeskov med de krogede træer, som vokser helt ud på skrænterne, er et af de mest kendte og besøgte danske naturområder. Botanikinteresserede møder mange sjældne planter i området, og på stranden kan du gå på fossil-jagt.

Nordbornholm/Hammeren 

Bornholm og Ertholmene er de eneste steder i Danmark, hvor du møder granit. Hammeren på Nordbornholm en vældig granitknude, som hæver sig højt over Østersøen. Knuden er skilt fra resten af Bornholm af en sprækkedal, hvor du i bunden finder øens største sø, Hammersøen.

Ertholmene 

Denne lille øgruppen Ertholmene, der ligger nordøst for Bornholm, er noget helt for sig selv med et særpræget fugle- og planteliv. På de små klippeøer føler man sig hensat til en blanding af vindomsust svensk skærgård og intim sydeuropæisk siestastemning.

Læs meget mere om ferie i Danmark på visitdenmark.dk

Kilde: Visit Denmark

16 juli 2014
1

Find dit eget rav

Rav er nordens guld og kinesernes potensmiddel, så kursen er høj. Læs her om hvordan man finder rav, og hvor man finder rav. Og lær den...

0

Start ferien på din computer

VisitDenmark.dk er Danmarks nationale turisme-site, hvor du kan gå på opdagelse og finde din næste drømmeferie.

0

På cykel- eller vandretur ad nedlagte jernbaner

Pump cyklen eller hop i vandrestøvlerne og oplev Danmark på en sjov og anderledes måde. Mange kilometer nedlagt jernbane fungerer i dag som...

0

Det sker i Danmark i marts og april

Find inspiration til dine ferie- og fridage rundt omkring i Danmark i begivenhedskalenderen for marts og april. I marts kan du fx tage til...

0

På ølrejse til Danmarks mikrobryggerier

Der er i dag mere end 100 mikrobryggerier i Danmark, og de ligger så tæt, at man sjældent skal bevæge sig mere end 30 km, før man finder...

1

Ferie i Midtjylland med natur- og byoplevelser

Midtjylland rummer en enorm variation af oplevelser – fra fuglelivet ved Skjern Å til Kalø og Mols Bjerge til en hyggelig by-dag i Viborg...

0

Ferie på Fyn med fire fantastiske attraktioner

Fyn har naturligvis mere end fire oplevelser og seværdigheder at byde på, men de fire idényt har valgt ud – Naturama i Svendborg, Gorillapar...

0

Byg din egen regnmåler

I april forskydes banen for fronter og lavtryk mod nord. Det betyder mange skyer – og nedbør. De normale målinger 41 mm regn. Vil du tjekke,...

0

Fastelavn er mit navn

I dag jubler børnene, når træet fra fastelavnstønden flyver til alle sider, og slikket vælter ud. Men der var engang, hvor slog en levende...

0

Familieferie til søs uden de store forhindringer

Båden er pakket, ungerne stoppet i redningsvesten, provianten stuvet, og alt er klar til ferien. Men hvor skal vi hen?

0

Besøg Danmarks nationalparker

Fem danske nationalparker er på vej. De er udvalgt, fordi her både er kultur og natur af den fineste slags.

0

Feriebørn på opdagelse

Har børnene mod på nye oplevelser, så er der meget at hente med Træfpunkt.

0

Hulen højt oppe i træet

Den er sjov at bygge – hulen – og så giver den børn mulighed for mange timers herlig leg i “eget hus”.

0

Magi med potteskår

Forvandl en kedelig vase eller krukke til et personligt kunstværk ved hjælp af den gamle teknik: mosaik.