Japansk fastfood

Fastfood behøver ikke nødvendigvis være usundt - det billede har restaurant-kæden, Wagamama, lavet om på. Den japansk inspirerede fastfood-kæde laver god, sund og ikke mindst hurtig mad, og der skyder nye restauranter op rigtig mange steder i verden.

Kogebogen
I 2005 kom “Wagamama Kogebogen”, som var en generel introduktion til Wagamama-konceptet med masser af forskellige opskrifter. Nu bliver det også muligt at eksperimentere med nudelretterne fra Wagamama-køkkenet. “Wagamama – 120 japansk inspirerede nudelretter” hedder kogebogen, hvor der er nudelretter i alskens varianter. Prøv eksempelvis opskriften på Nudelsalat med rejer og asparges, som du får her.

Nudelsalat med rejer og asparges (2 personer):
1 tsk rørsukker
2 tsk fiskesause (nam pla)
Saft af 1 lime
1 spsk vegetabilsk olie
12 kogte, pillede rejer
100 g glasnudler
6 asparges, skåret i 4 cm stykker
1/4 agurk, befriet for kerner og skåret julienne
6 radiser, skåret i tynde skiver
1 rød chili (eller efter behag), befriet for kerne og finthakket
2 forårsløg, skåret i tynde skiver
1 lille bundt koriander, blade for sig, stilkene finthakket
2 tsk sesamfrø, letristet på en varm, tør pande

Bland sukker, fiskesauce, limesaft og vegetabilsk olie og vend rejerne i marinaden.

Kog nudlerne som anvist på emballagen, hæld vandet fra og skyl dem under rindende koldt vand.
Kog asparges i kogende saltet vand 3-5 minutter (afhængig af tykkelsen), til de er netop møre, hæld vandet fra og køl af under rindende koldt vand.
Bland asparges med agurk, radiser og nudler. Tilsæt chili, hvidløg, forårsløg og korianderstilke.
Bland rejeblandingen med nudlerne og vend det hele godt rundt. Servér med et generøst drys korianderblade og sesamfrø.

Det er bedst at koge rå rejser til en salat som denne. Læg dem i koldt, saltet vand, bring gryden i kog og lad dem sikre et par minutter. Hæld vandet fra og pil rejerne. På den måde forbliver rejekødet saftigt og lækkert.

Opskriften er fra bogen “Wagamama – 120 japansk inspirerede nudelretter” af Hugo Arnold – udgivet af Borgens Forlag. 192 sider.


Læs også: Restauranter Århus – her finder du de bedste
Læs også: Restauranter Odense – her finder du de bedste
Læs også: Restauranter Ålborg – her finder du de bedste

Mest læste artikler