Gode bøger til haveelskeren

Bøger

Bøger om haven blomstrer i takt med stauder og løgplanter. Vi har set på de senest udsprungne.

Den naturlige have

Længslen efter det stille liv i pagt med naturen er større end nogen sinde før, og der er en stor interesse for at dyrke sin have naturligt uden brug af for meget gødning og ukrudtsbekæmpelse. Samtidig lever mange af os tæt på de store byer og har ret små haver.

Noel Kingsbury viser, hvordan du skaber og beplanter din have på en nutidig måde, hvor du bringer naturen ind i haven og benytter de seneste tendenser inden for havedesign. En have med et naturligt udtryk og med respekt  for både miljø og dyreliv. 

Vælg mellem de mere end 300 planter, som forfatteren anbefaler til mindre haver. 

Bogen er kommet på Gyldendal til ca 270 kr.

 

Cottagehave  

I denne bog handler det om at slippe fantasien og kreativiteten løs og nyde nogle intense og selvforglemmende stunder på sin grønne legeplads = haven.

– Med visioner og fantasi kan vi alle skabe os et lille malerisk haveunivers, hvor bierne summer og syrenerne bidrager til den romantiske stemning. En uhøjtidelig og lidt nostalgisk have, som nogen gange bliver kaldt for mormorhave og andre gange med et engelsk udtryk for cottagehave, hedder det om bogen.

Læs også:

Genialt trick: bekæmp bladlus i æbletræer med gaffa tape

Og nej - det er ikke bladlusene du skal ud og fange med kostbar gaffa tape. Det er bladlusenes bedste ven og allierede, som er målet for...

Forfatter Jytte Aggerholm Justesen er bedre kendt som havebloggeren Tante Grøn. 

I bogen fortæller hun om sin egen have, giver gode råd til typiske cottagehaveplanter og krydrer teksten med historiske kapitler om havestilen og personlige fortællinger samt ikke mindst stemningsmættede og poetiske fotos. 

Fås på forlaget Klematis til ca. 220 kr.

 

Kom videre med dit drivhus 

Nogle mennesker har deres drivhus fyldt med gamle cykler, brænde eller havemøbler, andre mistede lysten, dengang drivhuset blæste omkuld, eller dyrkningen bare ikke lykkedes. Bogen her tager fat på  at grave drivhusglæden frem på ny.

Lars Lund er Haveselskabets drivhusekspert, og i bogen øser han af sin viden om dyrkningsmåder, gødning, vandings-anlæg, indretning, stormsikring og meget andet.  

Læs også:

Her er grunden til, at du enten hader eller elsker koriander

Der kan ofte være mad som du ikke bryder dig om eller helst går uden om, men når det kommer til koriander, er det en helt anden historie.

Forlaget Gyldendal, 250 kr.

 

Ud i haven

Haveentusiast og forfatter til en række havebøger, Jørn Dannesboe, har tilbragt oceaner af timer i sin egen store have ved Buresø nær Slangerup på Sjælland.

Og da han samtidig er en ivrig fotograf, har han nu begået en flot og stemningsfyldt ny havebog med billeder fra sin egen have.

Bogen kan være til stor inspiration for alle med grønne fingre og lyst til at skabe en smuk have.  

Ud i haven er kommet på Skriverforlaget og koster ca. 300 kr. 

Læs også:

12 tips til at spare på strømmen i køkkenet

Køkkenet er den store skurk - når det gælder strømforbrug. Heldigvis er der penge at spare, hvis vi bare ændrer en lille smule på vores...

 

Lêlês urtekøkken

– Den indre ro er at så og spise, siger Anh Lê, i sin tredje kogebog, LêLês urtekøkken. 

Krydderurter og grøntsager har  hovedrollen i de mange opskrifter på saucer, salater, fingermad, simreretter, middags-menuer og supper. Samtidig har den en introduktion til at dyrke sine egen krydderurter – også de mere eksotiske. 

Gyldendal har bogen til ca. 300 kr.

 

Snit og skær

Snit og skær henvender sig til både mænd og kvinder, der leder efter et kreativt afløb fra hverdagen. Træskæring kan give dig en forbindelse med naturen og den minimalistiske livsstil, hvad enten du bor i byen eller på landet. 

Med Max Bainbridges letforståelige trin for trin-guider bliver det  terapeutisk, tilfredsstillende og ikke mindst nemt at skære dine egne køkkenredskaber. 

Du får detaljerede informationer om redskaber, teknikker og materialer, og med bogens flotte fotografier kan du trygt gå i gang med projekterne.  

Efter de første projekter, som er grundopskrifter på skeer og spateler, kan du gå videre til smørknive og skærebrætter og selv små skåle formes helt uden drejebænk. 

Derudover indeholder bogen forslag og råd til, hvordan du skaber den rette finish på dine projekter– sliber, brænder og efterbehandler kreationerne.

Hvad enten du er novice eller erfaren snitter, vil denne bog inspirere dig til at skabe noget, du er stolt af. Brugbare, simple og smukke køkkenredskaber skabt med omtanke og fordybelse.

Bogen koster ca. 250 kr. hos Turbine. 

 

Havehåndbogen

Her følges filosofien, at du skal planlægge din have, efter de forhold du har. Således skal du ikke plante fugtelskende planter i en jord, der er meget tør. Med andre ord: Brug den jord, du har. Forfatterne hedder Jens Thejsen og Mia Stockholm. 

Bogen er kommet på Gyldendal til ca. 300 kr.

 

Apotekerhaven

Apotekerhaven hjælper dig med at udvælge de bedste og lettest dyrkelige medicinske planter, som du kan dyrke i baghaven,kolonihaven eller i krukkehaven.

Til  de udvalgte lægeplanter er der en beskrivelse af urten, og ikke mindst, hvad urten gennem tiderne har været anvendt til. 

Samtidig er der gode tips, små opskrifter og  information om, hvordan man dyrker urten.

Vi kiggede lidt dybere i siderne om basilikum og fandt blandt andet dette gode råd:

"Knus tørre blade (af basilikum) i en morter, og tilsæt pulveret til tandpasta for at give frisk ånde og mindske bakterievækst."

Bag i bogen findes et godt stikordregister, så bogen også  i et vist omfang kan bruges som opslagsværk.

Bogen er skrevet af den anerkendte forskerpå området, amerikanske Elizabeth Millard, og er tilpasset danske forhold og planter tilgængelige på det danske marked af oversætter og forfatter JulieSwane. 

Med mere end 200 fotogra-fier er der ikke kun fokus på planterne men her er også skridt for skridt-instruktioner til såning og plantning,dyrkning og høst, så læseren får mest mulig udbytte af sine medicinske planter i egen have. 

Pris 250 kr. på forlaget Turbine.

8. august 2017
Mere om Bøger

Grøn viden og nyt syrnet grønt

Bøger idényt chefredaktør, Anna-Lise Aaen, har fundet to spændende bøger, som både hjælper hende i haven og i køkkenet. Her får du en opskrift på syrnede chilier.

Lækre florentinere fra Mette Blomsterberg

Bøger Mette Blomsterberg har efter tv-programmet, "Det søde liv", slået sig fast som danskernes yndlings-konditor. Og det er ikke uden grund -...

Muffins og franske makroner med nougat

Bøger Skal du stå for desserten, eller tilbehøret til klokken tolv-champagnen til nytårsaften i år? Så prøv nogle af de lækre opskrifter, som...

Suveræn surprise - opskriftsbog med nye overraskelser

Bøger Så er der kommet en ny i rækken af "suveræne" kogebøger fra Tina Scheftelowitz. Denne gang er temaet surpriseparty, og Tina har samlet et væld af lækre opskrifter i en flot og stor kogebog. Vi har fået lov til at dele en af opskrifterne med vores læsere - i dag står den således på pizza med pære, gorgonzola, parmaskinke og ahornsirup. Velbekomme.

Spise med Price – ny bog fra de smørvise brødre

Bøger Sidder du klinet til skærmen, når Adam og James Price svinger jokes og pander i køkkenet, så vil du også blive glad for deres netop udkomne...

Lækker topping til de hjemmebagte cupcakes

Bøger Et cupcake starter-kit med en opskriftsbog og 12 silikoneforme. Det er ideen bag en ny opskriftsbog. Her får du tre lækre opskrifter på...

Salater med Claus Meyer

Bøger Fokus på lækre og mættende salater i ny opskriftsbog fra tv-kokken Claus Meyer.

Hjemmelavet syltetøj fra sommerens høst

Bøger Mormor havde tid og overskud til at sylte, men det er egentlig ikke så svært.

Hurtig og lækker mad

Bøger Carsten Kyster mixer få, men gode råvarer til nemme retter.

Jamie Oliver lærer fra sig

Bøger Alle kan lære at lave mad på 24 timer - det er budskabet fra den populære kok, Jamie Oliver.

Lækker vegetarmad

Bøger Ny bog med vegetarmad - Vegetarisk vellyst lyder titlen. Få en lækker opskrift fra bogen.

Opskrifter på staudebede

Bøger Opskrifter på staudebede er en praktisk brugsbog for begyndere og inspiration til mere øvede - og så er den skrevet som var det en klassisk...

Sund mad

Bøger Lasagne og pandekager på en ny, sund og ikke mindst velsmagende måde. Få opskriften på pandekager med fyld og cirkellasagne fra bogen "Det kærlige køkken"

Moderne italiensk køkken

Bøger "Made in Italy" er den såre enkle titel på en ny kogebog. Den er skrevet af stjernekokken Giorgio Locatelli, der driver en af Londons bedste...

Start året med sundt mad

Bøger Januar er de sunde kogebøgers tid – se et udvalg her.