4 tricks til at undgå frossen lås i bildøren eller cykellåsen

Har du en bil, der skal låses op med nøgle, så kan du let få et problem, når vinteren bider. Tjek disse 4 tricks ud. Med ét eller flere af dem vil du frem over altid kunne komme ind i bilen uden at vride bilnøglen af led i den tilfrosne lås.

Undgå tilfrossen billås

Dette problem var stort i gamle dage, før de automatiske billåse dukkede op. Så kunne panikken hurtigt brede sig, når man kom ud til bilen en tidlig vintermorgen, og låsen ikke ville give sig en millimeter. Mange bilnøgler er blevet vredet af led på den konto.

Har du en bil, der stadig skal låses op med nøgle, så findes der flere smarte tricks, der hurtigt kan få dig ind i bilen. Alle disse tricks egner sig lige så godt til tilfrosne cykellåse af den art, som skal låses op med en nøgle.

4 tricks til at låse døren op

  1. Varm nøglen op i kort tid med en lighter eller med en tændstik. Vær dog meget forsigtig, hvis du har en elektronisk bilnøgle, der af en eller anden grund er ude af drift, og du derfor må ty til den manuelle nøglen. Varmen fra ilden kan nemlig beskadige elektronikken.   
  2. Brug et sugerør eller en anden type smalt rør (f.eks. det inderste af en toiletrulle). Pust din varme ånde ind i låsen gennem røret. Det vil ofte være nok. 
  3. Brug din elektriske hårtørrer til at blæse varm luft ind i låsen. Det kræver ganske vist, at du har en tilstrækkelig lang forlængerledning, så du kan operere hårtørreren ude ved bilen.
  4. Giv et tryk med en tube WD-40 eller anden effektiv låseolie ind i låsen. Det får de fleste gange låsen til at glide som smurt i olie igen.

I denne YouTube-video fra Lauren Fix får du en hurtig og illustrativ forklaring på alle fire tricks. Lauren afslutter sin låsetips med en advarsel – og det vil vi også gøre:

Hæld ALDRIG varm vand oven på låsen eller ind i låsen. Det vil resultere i, at endnu mere vand finder vej IND i låsen, og dine problemer vil derfor som regel bare blive forstørret af det.

Ajourført januar 2024

Mest læste artikler