8 problemer, som citroner altid løser

Citron er et universalmiddel, der ikke kun kan bruges i madlavningen, men også som rengøringsmiddel og som skønhedsprodukt.

1. Fjern rust 

Saften fra en citron er ideel til at fjerne rust. Skal du eksempelvis fjerne rust fra ostehøvlen, skal du blot presse citronsaft i en skål eller i en dyb tallerken; der skal være nok til at rustpletten er dækket af saften. Lad virke i 5-10 minutter og vask derefter ostehøvlen op i hånden. 

2. Bleg dit hår med citron

Pres citronsaft ned i en sprayflaske og bland det med varmt vand. Sprøjt herefter citronsaften i håret, og sæt dig ud i solen i en times tid for at opnå det bedste resultat.

Læs også: Sådan fjerner du hvide pletter på dine drikkeglas

3. Citroner renser huden

Fordi citroner er fyldt med vitaminer og er enormt næringsrige, så er det også eminente til at rense huden med. Dette skyldes, at citronsaften er god fra alt ren rensning og exfoliering til fjernelse af hudorme.

4. Fjern kalk med citron

Med citronsaft er det muligt at fjerne det lille kalklag på fliserne og armaturet i badeværelset. Det eneste du skal gøre er, at have en halv citron og gnide fliserne med den, indtil den er tom for saft. Syren i citronen nedbryder kalken – og det dufter oveni købt dejligt. 

Vær opmærksom på, at kalken i fugerne også påvirkes af behandlingen. Dette kan undgås ved at mætte fugerne med vand, før du behandler mod kalk. Vær også opmærksom på, at ikke alle overflader kan tåle syre.

5. Citron neutraliserer lugte

Prøv eksempelvis at rengøre dit skærebræt efter følgende fremgangsmåde: drys lidt salt på brættet, gnid med en halv citron og lad sidde et par minutter minutter. Denne citronskrub fjerner både pletter og lugt.

Vær dog opmærksom på, at citronen ikke må sidde på for længe, da virkningen så kan blive for stærk.

En skraldespand kan godt have tendens til at lugte – også selvom skraldet er båret ud. Prøv derfor at sprøjte skraldespandsbeholderen med citronsaft, lad virke i en halv time og skyl efter.

Læs også: 10 tips: det kan du bruge eddike til

6. Rengøring af ovn og mikrobølgeovn

Ovn: Stil et fad med vand og citronsaft i 50º varm ovn. Efter nogle timer, kan du let vaske pletter og madrester væk.

Mikrobølgeovn: I mikroovnen skal vandet bare lige koge op. Lad det stå i 10 minutter, hvorfor du kan rengøre den.

7. Brug citron i opvaskemaskinen

Ligesom eddike og bagepulver har citron en rensende effekt. Put en skallen fra en halv citron i bestikskuffen i opvaskemaskinen og oplev en friskere og rensere opvaskemaskine.

8. Lav en lækker limonade

Citroner er uundværlige i en lækker sommerlemonade.

Find her opskriften på en lynhurtig lavendellemonade.

Kilde: Sköna Hem & livingsweetliving.dk

Mest læste artikler