1 lammekølle udbenet
olivenolie
1 fed knust hvidløg
12-16 skalotteløg
2 timiankviste
salt, peber
2 dl tør hvidvin
5 dl bouillon
400 g små grønne stenfri vindruer
majsstivelse salt, peber
Safranmos:
3⁄4 kg kartofler
600 g jordskokker
1 knsp. safran
25 g smør salt, peber
Tilberedning:
Skær lammekødet i store tern og brun dem i olivenolie i en stegegryde sammen med hakket hvidløg og små hele pillede skalotteløg. Krydr med timian, salt og peber og tilsæt hvidvin samt bouillon.
Lad det hele simre under låg i ca. 45 min. Kom druerne ved og kog endnu 5 min. Jævn med lidt maizena rørt ud i koldt vand og smag til med salt og peber. Kog skrællede kartofler samt skrubbede jordskokker møre i usaltet vand.
Hæld vandet fra og mos grønsagerne med safran og smør. Smag safranmosen til med salt og peber. Server mosen til lammegryden sammen med lidt grøn salat.