Guide: Sådan maler du med tavlelak

Malertips

Tavlelak er en genial opfindelse, som giver dig mulighed for at male en ægte tavle direkte på væggen. Se her, trin for trin, hvordan du får det flotteste resultat.

Foto: Flügger

Tavlelak og magnetmaling giver en kreativ opslagstavle

En tavle malet direkte på væggen har mindst to fordele: For det første slipper du for besværet med at hænge opslagstavler op, for det andet ser det virkelig flot og raffineret ud, for eksempel i køkkenet.


"Men jeg kan jo ikke hænge børns tegninger og flotte postkort op på den," vil du måske indvende. Jo, det kan du faktisk nu, hvor magnetmalingen også er opfundet. Flügger har begge dele – se her.

Videoguide: Sådan maler du en ægte tavle på væggen

I videoen herunder viser en professionel dig, hvordan du, trin for trin, maler med tavlelak. I dette eksempel er der valgt en løsning med et felt på en hvid væg, som kræver en særlig opmålingsmetode.

Maleren har også et trick til, hvordan man forsegler kanten på 'tavlen' korrekt, så den bliver helt skarp.
Der anbefales, at du maler tre gange, og malingen skal tørre sammenlagt 24 timer, før du kan begynde at skrive beskeder og indkøbssedler.

 

14 november 2016