Indret med puder, og giv stuen et løft

Puder kan give stuen eller soveværelset et lynhurtigt facelift. Alt er tilladt, når det gælder puder – forskellige farver, mønstre og farver. Det er bare at vælge din stil og bruge puderne på den måde, du bedst kan lide.

Brug puder på mange måder

Puder kan bruges på mangfoldige måder. En enkelt elegant pude er måske lige netop det, der skal til for at live op på en lidt trist lænestol eller danne et farvemæssigt bindeled til stuens vægge. Et væld af forskellige puder i samme sofa kan derimod skabe en indbydende, afslappet og hyggelig stemning.

Tekstiler og teknikker er forskellige

Puder med print er stadig sagen, men de nye puder er i høj grad præget af en leg med tekstiler og teknikker. Ofte indgår flere forskellige stoffer eller måske både print og broderi. Der lægges ikke kun vægt på stoffernes fremtoning – puderne er generelt også blevet mere farveglade. Det er vigtigt, at motivet kan ses, hvorfor puderne som regel har en vis fasthed.

Hold puden frisk og ren

1. Vask betrækkene jævnligt om muligt. Træk betrækket på, mens det stadig er lidt fugtigt. Så undgår du eventuelle problemer med krympede betræk.

2. Kommer der en plet på en pude, der ikke kan vaskes, bør du ofre en rensning. Hvis du begynder at gnubbe på den, risikerer du at gøre mere skade end gavn.

3. Husk at banke puderne let med jævne mellemrum, så fyldet fordeles, hvorved puderne tager sig ud fra deres bedste side i sofaen. Store bløde puder holder bedst faconen ved hyppig bankning.

4. Ren uld er selvrensende. Dog kan en uld-pude i et indendørsmiljø godt få en lidt hengemt lugt. Denne lugt forsvinder som regel, hvis du hænger puden op uden døre en dag med tørvejr. Kun, hvis der kommer en decideret plet på uld-puden, bør du sende den til rensning.

Luksus – over 500 kroner

Foto: 1+1 DesignEn dekorativ lynlås
Helene Vonsild har skabt Chicago. Puden er forsynet med en lynlås, der ikke bare har en praktisk betydning, men også er en del af mønstret. Puden, der fås i flere farvekombinationer, måler 23 x 50 cm og koster ca. 825 kr. hos 1+1 Design.

Spændende leg med stof
To forskellige tekstiler, Chicago og Tokyo, er forenet i puden her af designeren Helene Vonsild. Puden måler 40 x 40 cm og findes i flere modeller og farver. Prisen er ca. 900 kr. hos 1+1 Design.

Blåbeige pude med to forskellige tekstiler

Print og broderi i klare farver
Farverige mønstre breder sig på de nye puder i serien Wrong for Hay. Puderne af bomuld er designet af Nathalie du Pasquier. Med både print og broderi er de et udtryk for den nye trend med at blande materialer og teknikker. Pudernemåler 50 X 50 cm og koster ca. 650 kr. hos Hay.

Pude med farve og mønstre
Pude lavet af bomuld og i print mønster

Basis – 300-500 kroner

Et rent farvebrag
Der er knald på farverne i det flotte print-mønster på denne pude af bomuld. Den er designet af Nathalie du Pasquier og er fra serien Wrong for Hay. Puden måler 34 x 54 cm, og prisen er ca. 400 kr. hos Hay.

Pude lavet af bomuld i mange farver

Smid puden på gulvet
Dette dejlige store pudebetræk af bomuld måler 60 x 60 cm og giver en pude, der er sagen i både sofaen og på gulvet. Betrækket koster 500 kr. ekskl. pudefyld, der kan tilkøbes for cirka 100 kr. House Doctor oplyser nærmeste forhandler.

God pude til både sofaen og gulvet

Dekoreret med knapper
Radio hedder puden, der måler 50 x 30 cm. Den er designet af Design Letters & Friends. Puden fås med knapper i turkis og gul. Prisen er ca. 450 kr. hos Luxoliving.dk.

Puden fås med knapper i turkis og gul

Budget under 300 kr.

Fine pastelfarver
Windfarm er navnet på denne strikkede pude i blide farver. Målene er 40 x 60 cm, og prisen ca. 200 kr. hos Idémøbler.

Denne pude er strikket og har pastelfarver

Malerisk pudebetræk
Måske er det en skovsø eller et impressionistisk maleri, der har givet inspiration til motivet på pudebetrækket Funky. Det er af bomuld og måler 30 x 50 cm. Prisen er ca. 200 kr. ekskl. pudefyld, der kan tilkøbes for ca. 60 kr. House Doctor oplyser nærmeste forhandler.

Pudenbetrækket ligner en skovsø eller et impressionistisk maleri

Elegante gyldne blade
Dawn er et elegant pudebetræk af hør med et broderet gyldent bladmotiv. Betrækket måler 40 x 60 cm og koster ca. 250 kr. Pudefyld kan tilkøbes for cirka 70 kr. Speedtsberg opgiver nærmeste forhandler.

Puden er broderet med et gyldent bladmotiv

Mest læste artikler