Kig efter bogstaverne, når du køber nyt køleskab
Nye køleskabe er inddelt i energiklasser fra A til G, hvor førstnævnte står for det laveste energiforbrug. A kan yderligere være efterfulgt af 1, 2, 3 og nu også af 4 plusser, som betegner et stadig lavere forbrug. Et køleskab i klasse A bruger ofte kun halvt så megen energi som et i klasse G.
 |
Det er fornuftigt at opbevare grøntsager i en separat skuffe, fordi grønt af forskellig slags har det bedst, når det ikke er alt for koldt.
|
Svaleafdeling i skabet betyder mindre energiforbrug
Nogle køleskabe har en svaleafdeling, der stort set fungerer som et gammeldags fadebur til brød, marmelade og andre varer, der ikke kræver så lave temperaturer. Mindre afkøling betyder mindre energiforbrug og sparede penge.
Læs brugsanvisningen til køleskabet
Med et nyt køleskab følger som regel en række råd om, hvordan du med sammensætning af hylder og skuffer opnår det lavest mulige energiforbrug. Giv dig tid til at læse brugsanvisningen.
Find ud af hvad dit behov er
Tag dig god tid til at finde det skab, der passer til netop dine behov. Hvis du vil holde dig til den klassiske model med delt køl og frys i samme skab, skal du overveje, hvor megen plads hver del skal have. En stadig mere populær løsning er side by side – hvor køleskab og fryser i fuld højde står ved siden af hinanden.
Tænk over indretningen
- Hvis du ofte har brug for at afkøle store gryder så tjek, at der er plads nok mellem hylderne. Også afstanden mellem hylderne i skabslågen er vigtig, hvis du vil have plads til fx 1 ½ l sodavand.
- Skal skabet rumme flere større flasker på én gang, er du måske bedst tjent med en decideret vin- eller flaskehylde.
- Det er også et gode, hvis der kan flyttes rundt på hylderne, så du har endnu flere indretningsmuligheder.
- Termostaten skal være let tilgængelig . Et godt valg er et køleskab med en ydre termostat i form af et display på skabslågen. Så slipper du for at åbne køleskabet for at indstille temperaturen.
- Hvis du vil slippe for at afrime fryseren, skal du gå efter et køleskab med automatisk afrimning.
Blæser, 0-zone og filter der tager lugten
En blæser, der fordeler den kolde luft, så der er lige koldt over alt i skabet, er ideel. Ellers vil den kolde luft falde til bunds og den varme stige til vejrs. Når det gælder temperaturen i køleskabet, kan du også have glæde af en såkaldt 0-zone, en skuffe, hvor der kun er 0-3 °. Den er ideel til pålæg, kød og andre varer, hvis holdbarhed forlænges ved en koldere opbevaring. Endnu et raffinement er et filter på køleskabets bagvæg, der filtrerer eventuel dårlig lugt fra, så det altid er en frisk og indbydende oplevelse at åbne køleskabslågen.
Ting du selv kan gøre:
- Når du skal tø madvarer fra fryseren op, bør du afsætte god tid og gøre det i køleskabet. Det er med til at holde en lav temperatur i skabet, hvorved elforbruget holdes nede.
- Sæt aldrig varm suppe eller andre varme retter direkte ind i køleskabet, men lad dem køle godt af på køkkenbordet eller udenfor.
- Rim er skyld i en stigning i elforbruget, så hvis fryseren i køleskabet ikke har automatisk afrimning, bør du selv afrime, når rimlaget er blevet tykkere end 5 mm.
- En åben køleskabslåge er en energisluger, så luk lågen hurtigst muligt.
Hellere for stort end for lille
Køleskabet må hellere være for stort end for lille. Hvis skabet bliver proppet til bristepunktet med madvarer, kan det knibe med at køle maden ordentlig ned – og bevare de 5° i gennemsnitstemperatur, som der bør være i et køleskab. Når du har fundet frem til, hvor stort køleskabet skal være, skal du overveje selve indretningen.
Regn ud hvilken størrelse skab, du skal have
Det kan være svært at beregne behovet for størrelse, men en god regel lyder, at et familiemedlem optager en kapacitet på 100 liter, hvorefter der tillægges 50 l for de resterende medlemmer. En familie på far, mor og tre børn har således brug for et køleskab på 300 l.
