Køleskabet kan huse farlige bakterier

Grib klud og sæbevand og rengør dit køleskab mindst hver anden måned. Vær samtidig opmærksom på, hvor i skabet grøntsager, kød og mælkeprodukter skal være. Så nedsætter du risikoen for fordærvede madvarer, opkast eller maveonde.


Gør køleskabet rent ofte

I kølekabets kolde indre er der masser af gemmesteder for bakterier. Derfor skal du gøre det rent, så snart du opdager madrester, jord el. lign. i skabet – og en rutine med rengøring hver 2. måned vil hjælpe dig med at undgå fordærvet mad og maveonder.

Her er en huskeliste, når du svinger klud og sæbevand:

1: tøm køleskabet for madvarer. Læg dem evt. i en frysetaske, mens du gør rent.

2: vask skabet med en klud vredet op i sæbevand, og tør efter med lunkent vand. Lugter skabet dårligt eller er der “sorte striber”, kan det være nødvendigt vaske det af i Rodalon eller andet desinficerende middel.

3: vær omhyggelig med at rengøre bagvæggen og især afløbshullet. Brug vatpinde dyppet i sæbevand til alt skidt er væk. Flere gange om året skal du også tømme afløbsbakken bag på skabet. Her kan der sidde meget skidt.

4: vask alle hylder, skuffer og lign. Grundigt i sæbevand.

5: når skabet er helt rent og tørt, kan du sætte madvarerne tilbage i skabet.

Hver madvare på rigtig plads i køleskabet

Det er ikke kun vigtigt med et rent kølekskab. Du skal også vide, hvor i skabet de forskellige madvarer skal ligge. Anskaf dig et køleskabstermometer, så du ved, hvor i dit skab, det er koldest og varmest.

Grøntsager: I grøntsagsskuffe, så du undgår jordbakterier i resten af skabet. En tommelfingerregel er, at grøntsager, der dyrkes her i landet, har bedst af ophold i køleskab. Undtaget herfra er tomater og løg. De holder længere i en trådkurv på køkkenbordet.

Mælk og mælkeprodukter: Placeres på det køligste sted.

Kød, æg og pålæg: Placeres på det køligste sted. Vær opmærksom på holdbarhed. En pakke hakket kød holder kun en dag, mens en stegt flæskesteg kan holde sig flere dage, hvis den er rigtig emballeret.

Tjek temperaturen i dit køleskab

Der bør højst være +5°C i køleskabet. Tjek den jævnligt med dit termometer. Temperaturen varierer forskellige steder i køleskabet, og letfordærvelige fødevarer skal opbevares der, hvor der er højst +5°

Mest læste artikler