Køkkenkværnen er relativt billig at anskaffe, nem at montere, sikker at bruge, og så reducerer den det våde køkkenaffald med cirka en fjerdedel – den del, som ofte lugter, udvikler bakterier og tiltrækker fluer og rotter. Bl.a. derfor, og fordi man har rensningsanlæg, der kan håndtere og genbruge den slags slam, har man tilladt køkkenkværne i Holland, England og USA.
Stockholm har fjernet afgift på installering
Det har man nu også i Stockholm, hvor man også har fjernet afgiften på installeringen af køkkenkværne. Det kan bl.a. være en fordel i forhold til hygiejnen i ens køkken, affaldsskakte o. lign. og ligefrem mindske rotteplagen omkring skraldespande.
Miljøstyrelsen i Danmark er imod kværnene
Miljøstyrelsen herhjemme mener, at køkkenkværnen har nogle store ulemper: Den kræver sortering i affaldet og larmer, når den er i brug, og så er styrelsen bekymret over belastningen af spildevandet og kloaknettet. Det kværnede affald skylles direkte ud i kloaknettet med koldt vand. Miljøstyrelsen er ikke sikker på, at kloaksystemet er dimensioneret til det og mange rensningsanlæg er ikke bygget til at genbruge slammet i biogasforbrænding.
Ingen undersøgelser eller miljøberegninger
Miljøstyrelsen fraråder køkkenkværnen, selv om der reelt ikke er foretaget undersøgelser af området eller opgjort konsekvenserne for miljøet ved en tilladelse herhjemme.
Det er de enkelte kommuner, der skal give tilladelse, men de fleste kommuner har valgt at følge styrelsen og sige nej.
Flere lande har gode erfaringer med køkkenkværne
Holland og England har tilladt kværne i mere end 20 år, og her viser nogle af resultaterne bl.a., at hvis man tillader køkkenkværne, vil kun mellem fem-ti procent af borgerne anskaffe sig en. Derfor er belastningen af rensningsanlæg og kloaksystem lille. Forsøg i Sverige har også vist, at mængden af affald bliver op til 25 procent mindre, hvis der indføres køkkenkværne i alle husstande i et område, og at det resterende affald vil være mere tørt og hygiejnisk.
På næste side kan du læse mere om fordele og ulemper ved køkkenkværnene. #br
Cowi-undersøgelse
”Det kan bl.a. være en fordel i forhold til hygiejnen i ens køkken, affaldsskakte o. lign. Et af argumenterne for afslag til køkkenkværne har været frygten for rotter i kloakkerne. Men de tilgængelige undersøgelser viser, at køkkenkværne mindsker adgangen til mad for rotterne – bl.a. i kloaksystemet – fordi madklumper bliver findelt og opløst i spildevandet, hedder det i et notat fra Cowi A/S, der har samlet undersøgelser og erfaringer på området for Andersen & Nielsen, som forhandler køkkenkværne herhjemme.
Ingen tal på hvor mange anlæg, der kan klare det
I nogle rensningsanlæg kan det betale sig at tillade køkkenslam, fordi der er kulstof i det organiske affald, der kan bruges i den biologiske proces til nedbrydning og til ekstra energi. Der findes dog ikke undersøgelser af, hvor mange anlæg det drejer sig om i Danmark, eller hvor mange kloaksystemer, der ikke kan tåle en ekstra belastning.
Fordele ved køkkenkværnen
Køkkenkværnen kan monteres i både gamle og nye køkkener. Der kræves en vask med 3,5 tommer afløb og en stikkontakt tæt ved. Køkkenkværnen monteres på afløbet under vasken, og vandlåsen sluttes til køkkenkværnens udgang.
Ulemper ved køkkenkværnen
Køkkenkværnen larmer, mens den kører, i et omfang som f.eks. en blender. De nyere modeller er dog mere lydsvage.
Vil du anskaffe en køkkenkværn, kræver det tilladelse fra din kommunes tekniske forvaltning – og det er kun et fåtal af kommunerne, der giver lov. Men søg og få en begrundelse for et evt. afslag.
Hvad koster kværnen
En billig køkkenkværn kan fås for omkring 3.500 kr., men den larmer mere og kræver en højere grad af affaldssortering end de større og dyrere. De nye, store kan både kværne kødben, majskolber og f.eks. frugtsten, og de er mere støjsvage. De koster omkring 7.500 kr.
