Ved du, hvor mange år du kan forvente at have glæde af dit kæledyr?

Øvrige kæledyr

Tænker du også nogle gange over, hvor gammelt dit kæledyr egentlig kan blive? I så fald er du ikke den eneste! Vi har fundet svarene, og er klar til at dele de gode nyheder med dig. 

Til vores - og sikkert også din - store glæde, lever vores kæledyr heldigvis meget længere i dag, end de førhen har gjort.
Til vores - og sikkert også din - store glæde, lever vores kæledyr heldigvis meget længere i dag, end de førhen har gjort. Foto: istockphoto

Den gennemsnitlige levetid for katte

Der er stor forskel på levetiden hos katte. Det har stor betydning for kattens levetid, om katten har levet helt ude, delvist ude eller kun inde. Levetiden på en kat, der kun lever udendørs, er selvsagt ikke ligeså lang som hos katte, der bor indendørs. Udendørskatte får ikke serveret mad, eller bliver steriliseret, og bliver måske heller ikke tilset af en dyrlæge, når det er nødvendigt.

Den gennemsnitlige levetid for en kat, der lever indenfor er ca. 12 – 15 år. Dog lever mange katte en del flere år, og den ældste kat døde ifølge Guinness Book of World Records først da den var 38 år og 3 dage.

En kat, der udelukkende lever udendørs, har en levetid på 5 år. En kat, der både lever indendørs og udendørs lever gennemsnitligt 8 år.

Den gennemsnitlige levetid for hunde

I modsætning til kattene, afhænger hundes levetid mest af hvor stor hunden er. For eksempel kan man regne med at en Grad Danois lever i ca. 8 år, mens en lille puddelhund kan leve i 15 år. Det skyldes, at en stor hunds hjerte skal arbejde hårdere for at tilføre nok blod til hundens organer, sammenlignet med en lille hund.

Dog er der andre faktorer, som også har indflydelse på hundens levetid. Det er naturligvis vigtigt for hunden, at den er ved godt helbred og får tilstrækkeligt med omsorg.

Den gennemsnitlige levetid for marsvin

Marsvinet er en lille hyggelig pelsbold, og de kommer i overraskende mange racetyper. Nogle er helt glathårede, andre med hvirvler og nogle med satinglans. Det er et af de mindre krævende kæledyr, og kan bo både udenfor og indenfor i et bur. Marsvin er fra naturens side flokdyr, og de trives derfor bedst i selskab med artsfæller.

Et marsvin lever i gennemsnittet 4 – 6 år, men de kan altså leve helt op til 10 år, hvis du er rigtig heldig.

Læs også: Skab hygge i havehuset og forlæng udesæsonen

Den gennemsnitlige levetid for en chinchilla

Chinchillaer er flokdyr i naturen, og de bør derfor have selskab af andre artsfæller. Det er absolut bedst at anskaffe sig en chinchilla fra den er ung, da det kan give problemer hvis du forsøger at sætte voksne chinchillaer sammen. De skal helst have at højt bur, da det er et dyr der nyder at klatre og springe rundt.

Chinchillaen kan leve op til 10 år.

Den gennemsnitlige levetid for en kæleand

Ænder er simpelthen så kære, og husker de fleste ikke at have fodret ænder ved dammen eller åen som barn? I hvert fald kunne det godt tænkes at være en af årsagerne til, at det bliver mere og mere populært at holde ænder som kæledyr! Fordi ænder faktisk er overraskende selskabelige skabninger, kan de blive ganske fortrolige med menneskelige vaner.

Din søde lille kæleand kan blive helt op til 10 år gammel!

Kilder: Naturporten, Dyrlægevagten og pets.com

17 oktober 2016
0

Sig hej til Huff!

Huff er et afrikansk pygmæ-pindsvin, som blev reddet af en dyreelsker i Utah. Nu 'redder' den lille fyr mennesker verden over i kraft af...

0

Usædvanlige venskaber mellem dyr

Rigtige venskaber er betingelsesløse og livslange. Men venskaber mellem rovdyr og pattedyr kan være problematiske – men det ved disse dyreve...

0

Dette skal du vide, inden du anskaffer dig en kanin

Plager børnene om at få en kanin eller drømmer du selv om en sød en af slagsen, skal du tage disse overvejelser med i din beslutning.