Sådan gør du din kanin ekstra glad

Mange har oplevet at købe ting til ens kanin, som man glad giver kaninen. Kaninen undersøger da også nysgerrigt tingen, men mister hurtigt interessen for den.


Hvad gør kaniner glade?

Hvad skal man gøre for at finde netop de ting, som kaninen sætter pris på? Der er hjælp at hente i kaninernes naturlige adfærd. Kaniner er i naturen byttedyr for rigtig mange rovdyr. De skal derfor kunne beskytte sig selv. De graver huller i jorden, hvor de tilbringer det meste af dagen for primært at være ude og finde føde i skumringen. Kaniner sætter derfor pris på huler, kasser og rør, som de kan søge ly i.

Rør og kasser

I naturen vil de gerne sidde højt oppe, så de kan overvåge et område. Kasser er derfor også gode, fordi kaninerne kan sidde oppe på kassen. Skamler kan tjene samme formål. Kaninen kan søge ly under skamlen, men vil lige så gerne sidde oppe på skamlen. Ofte vil kaniner også gerne bruge kassens låg eller skamlens top som toilet, fordi et højt placeret toilet i naturen, er synligt for andre kaniner og viser, at her bor jeg.

Når man køber skamler, kasser og rør, skal man være opmærksom på, at de ikke er lavet af materiale, som kaninen kan tage skade af at spise, at ting, der er lavet af træ, bambus m.m. ikke er sprøjtet, og at undgå ting lavet af stof, fordi kaninerne enten spiser dem eller anvender dem som toilet, hvorefter de bliver temmelig ulækre og uhygiejniske.

De fleste kaniner holder af at grave. De vil derfor sætte pris på at have mulighed for at grave. Et overdækket kattetoilet kan bruges, eller en sandkasse i kaninens løbegård.

Giv kaninerne grene til at gnave i

Kaniners tænder vokser gennem hele dens levetid. Dens tænder slibes gennem det de spiser og gnaver i. Græs og halm hjælper til at slide på tænderne, men kaninen vil også sætte pris på grene og pinde at gnave i. Gran- og frugtgrene er ideelle til formålet. Man kan enten give kaninen en tyk gren med bark, den kan gnave i eller tyndere grene, der samtidig kan tjene som en hule. Det vil de fleste kaniner sætte pris på.

Klaken familie- og hobbydyr

Følg med på Marias blog, og læs en masse om blandt andet kaniner, marsvin og fugle.

Mest læste artikler