Maine Coon - 10 kæmpefacts om verdens største huskat

Kat

Er Maine Coon i famlie med vaskebjørnen, og var det vikingerne, der bragte den til Maine i USA? Her er 10 fakta om den majestætisk udsende katterace, der kan se frygtindgydende ud, men i virkeligheden er en af de mest kærlige katteracer.

Maine Coon: Olm som en tyr - blid som et lam.
Maine Coon: Olm som en tyr - blid som et lam. Foto: iStock

1. Maine Coon's er store - som i KÆMPESTORE

Der er ret stor forskel i størrelse på de to køn inden for Maine Coon-racen. En fuldvoksen hun-Maine Coon vejer typisk mellem 4 og 6 kilo. Hannerne vejer generelt et par kilo mere: 6-9 kilo. Der er dog eksempler på giga-Maine Coon's, som har vejet over 15 kilo. Længden på katten er også imponerende. 123 centimer er rekorden. 

De største eksemplarer af Main Coon-hankatte ser faktisk så enorme ud, at det er svært at tro, at det er en huskat. I USA, hvor racen stammer fra, er de faktisk undertiden blevet forvekslet med den udomesticerede vilde katterace, bobkatten (rødlossen).

2. Maine coon er den perfekte familiekat

Selvom en Maine Coon med sin kæmpestørrelse kan virke intimiderende, gemmer der sig en meget kærlig og omgængelig sjæl i langt de fleste repræsentater for racen. En Maine Coon er kælen og selskabelig og trives generelt også godt med børn.

På grund af kattens omgængelige sindelag bliver Maine Coon undertiden omtalt som hunden blandt katte. Maine Coon's er desuden en af de katteracer, som er lettest at få til at leve fredeligt sammen med andre husdyr. Det kan både være hunde, kaniner og endda også fugle.

Brun maine coon med pels i ørene og store poter.  
Store potter og pels i ørene - så må det være en vinterprøvet Maine Coon.  

3. En Maine Coon er skabt til vintervejr

Når vintervejret bider, må det være dejligt inde i pelsen på en Maine Coon. Kattens pels er som skabt til at modstå vinterens strabadser:

  • Pelsen er lang og har flere lag.
  • Potterne er store og perfekte til at træde oven på sne uden at gå igennem.
  • Halen er lang og busket, og den egner sig fortrinligt som et varmende svøb omkring Maine Coon'en, når den krøller sig sammen.

Hvis du ikke kan kende en Maine Coon på andet, så er hårene omkring ørene et godt kendetegn. De hjælper med at beskytte mod bidende vintervinde ude i det fri.  

En Main Coon's poter er i øvrigt et kapitel for sig. Bliv ikke overrassket, hvis du ser en Maine Coon bruge sine store poter som hænder til at samle ting op og håndtere sin føde med.

Læs også:

Sådan opnår du den allerbedste nattesøvn

Du bruger en stor del af dit liv i sengen, og en god nats søvn er guld for dig om dagen. Men hvordan sikrer du dig en god nats søvn? Vi...

Læs også: 7 ting, som mennesker gør, som katte hader

4. Maine Coon's oprindelse

Der florerer mange mystiske historier om Maine Coon'ens oprindelse. Ordet Maine har at gøre med den amerikanske stat Maine i det nordøstlige USA, hvor katteracen stammer fra. Det er der ikke noget mystisk i.

Coon rimer på det engelske ord for vaskebjørn: racoon. Der var faktisk tidligere folk, der troede, at Maine Coon'en på grund af dens udseende var beslægtet med vaskebjørnen. Dette kan være det sproghistoriske ophav til det andet led i kattens navn. Teorien om katte og vaskebjørnes slægtskab er dig i dag helt afvist. De to dyr har ingen genetisk mulighed for at parre sig. 

Der verserer også en myte om, at katten nedstammer fra 6 katte, som Marie Antoinette skibede over atlanten. Hun planlagde angiveligt selv at følge efter, men endte som bekendt sine dage i guillotinen under Den franske Revolution.  

Maine Coon har norske slægtninge

Den nærmereste genetiske slægtning til Maine Coon'en er faktisk Norsk Skovkat. Derfor er der også en teori, der går ud på, at katten har "vikingeblod" i sig, og det kan faktisk godt have noget på sig.

Maine ligger nemlig tæt på det område, som Leif den Lykkelige og andre vikinger besøgte og befolkede i en periode i vikingetiden, og som de selv kaldte for "Vinland". Ved den lejlighed kan de udmærket have efterladt nogle norske skovkatte, som derefter er blevet krydset med lokale katte.

Læs også:

Derfor bør du vaske dine jeans så lidt som muligt

Direktøren for en af verdens allerstørste denimbrands giver et vigtigt råd, hvad angår dine jeans. Læs med og find ud af hvorfor du bør...

5. Racen var ved uddød

Maine Coon's var populære tilbage i slutningen af 18-tallet. En af de første vindere af en katteudstilling i USA var faktisk en Maine Coon. I løbet af begyndelsen af 19-tallet gik katten dog af mode. Nu var det lige pludselig perserkatte, alle skulle have.

Det stod så grelt til, at der i 50erne faktisk var rapporter om, at racen helt var uddød. Siden er det kun gået én vej, og i dag er racen en af de allermest udbredte både i USA og herhjemme i Danmark.

6. Priser på Main Coons

Prisen på en Maine Coon kan godt være pebret. Hvis killingen skal have en god stamtavle og kunne begå sig i konkurrencerne på katteudstillingerne, kan prisen let løbe op i mere end 5000 kroner. Har du kun brug for en kælekat, kan du muligvis nøjes med at slippe 3-4000 kroner. Priserne er i øvrigt generelt højere på Sjælland end i Jylland.

Lys agtpågivende Maine Coon  
På trods af kattens imponerende tætte pels er Maine Coon-racen faktisk generelt relavtivt glade for og fascinerede af vand.  

7. Maine Coon elsker vand

Katte er ikke kendt som de store vandelskere. Alle katteracer kan ganske vist svømme, når de er tvunget til det, men der er en god grund til, at det hedder en "vandhund" og ikke en "vandkat". 

Maine Coon'en er dog nok den huskat, der bedst kvalificerer til betegnelsen "vandkat". Maine Coon's er nemlig meget fascinerede af vand. Måske skyldes det, at deres tætte sneegnede pels er delvis vandskyende. Nogle Maine Coon's kan finde på at vende bunden i vejret på vandskålen for at lege med vandet, andre er faste gæster med øjnene på stilke, når bruseren er tændt, eller der bliver skyllet ud i toilettet. 

Læs også: 10 ting, du ikke vidste om katte

Læs også:

Dyrk din egen basilikum i haven og i krukker

Basilikum er let at dyrke, hvis sommeren er tilstrækkelig varm, men nogle år svigter de. Vil du have succes med din basilikum i haven...

8. Nogle Maine Coon's har 6 tæer

I gamle dage var der mange Maine Coon's, der havde 6 tæer på poterne. Det var dengang faktisk op imod 40 % af Maine Coon's, der var polydaktyle, som den harmløse genetiske "defekt" kaldes.

I dag er denne procentdel kraftigt reduceret. Det skyldes ikke mindst, at polydaktyle Maine Coon's på forhånd er diskvalificeret til at deltage i skønhedskonkurrencer for katte. 6-tåede Maine Coons findes dog stadig. Der er også en kreds af katteavlere, der lobbyer for en særlig konkurrencekategori for flertåede katte. 

9. Maine Coon kurrer som en due

De lyde, en Maine Coon frembringer, er noget for sig. De fleste katte har et lidt større reportoire end et standard miau. En Maine Coon har et helt symfoniorkester til sin rådighed. De kan både kvidre og kurre som en due. De har også forskellige agiterede kald, når de for eksempel har spottet en fugl, som de godt kunne tænke sig at gå i kødet på. Dette kan både lyde som en trillen og som en lille hunds bjæffen.

Læs også: Populære navne til katte og hunde

10. Maine Coon rekorder

Den længste kat nogensinde er i følge Guiness World Records Maine Coon'en Stewie, der er blevet målt til 123 cm fra næsetip til halespids. Den tungeste Maine Coon, der nogensinde har været på vægten, vejede 15,9 kilo. 

Se Stewie her:

Kilde: Mental Floss m.fl.

22 september 2017
Mere om Kat

Må du skræmme naboens katte væk med vand?

Kat Hvis du er godt træt at have ubudne katte i din have, kan det være fristende at pege vandslangen i kattens retning. Men må du godt jage katten væk med vand, og er det overhovedet en effektiv løsning?

Hvilke love og regler gælder for din udekat?

Kat Katte har en helt særlig forkærlighed for at gnaske i planter og grave huller til deres efterladenskaber. Men hvad er din nabos rettigheder...

Den virkelige grund til at katte er bange for vand

Kat De fleste katte er utroligt bange for vand, men hvorfor er de egentligt det? Og hvorfor er der nogle katte, som stadig virker interesserede...

15 problemer, som kun katteejere forstår

Kat Kattehår overalt, mærker fra katteklør på sofaen og mærkværdige trofæer... Hvis du har kat, vil du med garanti kunne genkende mange af disse ting.

Sådan holder du katten væk fra planter og blomster i huset

Kat Tygger din kat på planter og blomster? Her er 6 gode tips til at få katten til at holde tænder og poter for sig selv.

Mand bygger kæmpe dragetårn i pap til sin kat

Kat Den kat må være den lykkeligste i verden med sådan en papfader, der skaber et legetårn fra gulv til loft ud af gamle gamle papkasser. Se...

8 af de mest kælne katteracer

Kat Hvis du gerne vil have en putte-kat, der finder sig i stort set alt, bør du overveje at anskaffe dig en af disse 8 katteracer.

Sådan klipper du negle på din hund og kat

Kat Lær, hvordan du korrekt klipper neglene på dine husdyr, så de ikke lider overlast.

10 silkebløde facts om ragdoll katteracen

Kat Hils på "den bløde gigant". Hvis du er en af dem, der siger at hunden er menneskets bedste ven, så kan du lige så godt tilføje, at ragdoll...

Mælk til katte? Nej, helst ikke

Kat Alt tyder på, at det er en dårlig idé at servere mælk for katte. Mange katte bliver syge af almindelig, fedtfattig supermarkedsmælk. De kan ikke tåle laktosen.

Kan man beskytte sin kat mod katte-AIDS?

Kat Katte kan blive ramt af en sygdom beslægtet med AIDS. Danske katte er også i farezonen. Se her, hvilke katte, der er i risikogruppen, og...

Katteracer - de 10 mest populære katte - hvilken skal jeg vælge?

Kat Her er de 10 katteracer, som danskerne er mest optagede af. Lær kattene nærmere at kende: deres historie, temperament og særpræg. Se også...

Derfor elsker din kat at sove nær dit hoved

Kat Nogle katte kan godt lide at sove tæt på deres ejers ansigt, og selvom det er en lidt spøjs opførsel, er der altså op til flere grunde til det.

Her vil din kat allerhelst aes ifølge videnskaben

Kat Katte er lunefulde dyr, og det kan være svært at tyde deres signaler, når man aer dem - kan de egentlig lide det, og hvor skal du helst ae...

10 facts om den norske skovkat for kommende og nuværende ejere

Kat Har du en norsk skovkat eller overvejer du at anskaffe dig én? Her kan du finde info om baggrund, helbred og særlige egenskaber. Få også...