Katte kan sove overalt og i alt
Katte er ekstremt smidige væsener, og samtidig er de meget glade for at sove. Især om dagen, når vi andre er oppe – og gerne de mest mystiske og ubelejlige steder.
Katte er jo slet ikke som os mennesker – en fast soveplads er kedeligt, og man skal være kampklar på få sekunder.
Men de pelsede kæledyr sætter dog pris på visse ‘rammer’ for søvnen. Som videoen her viser, kan en kat sove i en urtepotte – så er man da alene. Eller midt i bordfodboldspillet, hvor den lige kan kante sig ned. “I skal ikke spille noget som helst, før jeg er udsovet.”