Menneskemad kan forgifte hunde – lær det nu!

Hunde kan ikke tåle menneskemad. Punktum. Her er listen over de fødevarer, din hund under ingen omstændigheder må få.

hund med giftig mad

Hunde er ikke skabt til vores madvaner

Det kan ikke sige for ofte – hunde er ikke skabt til vores madvaner. Fødevarer, vi kan svælge i, og tror er harmløse, kan være farlige – og i værste fald – dødelige for hunde.
Nogle hunde er naturligvis mere sarte end andre, og hvalpe kan tåle mindre end voksne hunde, men der er nogle advarselslamper, som altid bør lyse.

Her er de fødevarer, der kan forgifte din hund

Rosiner og vindruer er en dejlig spise – for mennesker. Og især børn kan guffe i sækkevis af dem.
Der er da også masser af eksempler på hunde, som godt kan tåle rosiner hele livet, mens andre bliver voldsomt forgiftede af en håndfuld – det går ud over nyrerne. Så der er ingen grund til at løbe risikoen.

Nødder, især de meget olieholdige, som valnødder, er farlige for hunde. En vild hund ville aldrig spise en nød i naturen, men camoufleret i slik eller kage, kan nødder sagtens lokke dit kæledyr. Undgå dem!
Nødder kan give lammelser og ødelægge hundens system inden for 12 timer.

Sødemidler er ikke sunde for et dyr

Sødemidler, især xylitol, som findes i tyggegummi, kan slå en hund ud. Det er vigtigt at vide, for vi mennesker kan fejlagtigt tro, at sødemidler er sundere end sukker og derfor ufarlige. Det er langt fra tilfældet.

Chokolade smager fantastisk, og hundens smagsløg er ligeså sliksyge, som vi er. Men chokolade indeholder nogle stoffer, som kan være ekstremt farlige for en hund, især den mørke variant.
Dyrlæger har gang på gang advaret om, at 30 gram mørk chokolade kan slå en hund på 15 kilo ihjel. Der tales om hjerteanfald og maveblødninger. Det bør være almen viden for alle hundeejere, og man skal fortælle gæster om risikoen, så de ikke i god tro fodrer hunden.

Vidste du, at blomsterløg og avocadoer gør hunde syge?

Løg i alle varianter gør en hund syg. Lad ikke din hund spise frikadeller med løg for eksempel. De færreste er dog klar over, at forgiftningen kan ske i hundens krop ved indtagelse af alle former for løg.
Din hund skal altså ikke grave blomsterløg op og spise dem.

Avocado er nok ikke den mest almindelige ingrediens i hundekosten, men vi blander ind i mellem denne stenfrugt i vores retter og lader måske hunden spise rester.
Vi ser på avocadoen som en sund og næringsrig grøntsag, og det er den skam også – for os. Men en hundemave ødelægges af avocado.

Mest læste artikler