Hvorfor er hunden Trofast?
Det er ikke tilfældigt, at en hunds standardnavn er Trofast. Heller ikke Fido – som betyder det samme på latin. En hunds hengivenhed er ganske enkelt enestående. Det er dem, der kommer med brændevin til fortabte bjergvandrere i alperne, og det er dem, som leder de blinde. Men hvorfor er de egentlig så hjælpsomme?
Det har et forskerhold ved Linköping Universitet i Sverige under den danske professor Per Jensens ledelse sat sig for at undersøge. Dagbladet Politiken rapporterer i en meget interessant artikel om forsøgsresultaterne.
500 beagler
Teamet i Linköping udførte deres forsøg med intet mindre end 500 beagler. Hver enkelt hund blev efter tur anbragt i et rum sammen med et medlem af teamet, Mia Persson.
I rummet var der tre hundeskåle med godbidder i. De to af skålene var lette at gå til, så dem fik alle hundene hurtigt tømt. Den sidste skål var skruet fast. Her observerede forskerteamet meget nøje, hvordan de 500 hunde hver især interagerede med Mia Persson.
Mennesker og hunde har venlige gen tilfælles
Hunde vil generelt have en tilbøjelighed til at bede om hjælp fra et tilstedeværende menneske ved for eksempel at forsøge at opnå øjenkontakt eller ved at gnubbe sig op ad personen. En del hunde er dog ikke så ivrige efter kontakt med og hjælp fra mennesker.
Forskerne fandt efter forsøget med hundeskålene frem til de 95 mest menneske-opsøgende hunde samt de 95 mest tilbageholdende hund. På disse 190 beagles tog de et mundskrab, hvis DNA-profil de efterfølgende analyserede.
Det viste sig, at de 95 “trofaste” hunde bar på nogle særlige genmarkører på kromosom 26. De “sky” hunde havde ikke dette gen-kendetegn.
Forskerne fandt ved nærmere granskning ud af, at det navnlig drejede sig om varianter af fem gener. Fire af dem er kendt for at spille en rolle for menneskers sociale adfærd.
Avle på venlige hundegener
Forskernes hypotese er, at de hunde, der generelt helt ignorerer mennesker, snarere har en genprofil, der minder om ulves. Ulve er nær beslægtede med hunde, men har ikke på nogen måde udviklet sig til at være menneskets bedste ven over de sidste 10.000 år, som det er tilfældet med hunde.
Professor Per Jensen ser en mulighed for, at denne indsigt i hundes gensammensætning kan få indflydelse på avlsarbejdet med hunde.
»Hvis vores nye resultater holder vand, kunne man i avlsarbejdet på hundekennelerne genteste hundene og sørge for kun at avle på dem, hvor testen har afsløret en meget social og kontaktsøgende adfærd. For så ville man med større sandsynlighed kunne avle en ny generation af særligt imødekommende og sociale familiehunde«, siger Per Jensen til Politiken.
