Fransk bulldog - 10 ting du bør vide om familiehunden

Hund

Den franske bulldog er avlet som familiehund. Derfor er den i dag en af tidens mest populære hunderacer. Den har dog nogle arvelige sygdomme og adfærdsmæssige særpræg, som hundeejere er nødt til at kende til, hvis de vil sikre deres hund et langt og trygt liv.

Ingen kan stå for den franske bulldog, når den ruller sin charme ud.
Ingen kan stå for den franske bulldog, når den ruller sin charme ud. Foto: iStock

Fransk bulldog - en stjerne blandt hunderacerne 

Den franske bulldog er en hunderace, der er steget enormt i popularitet gennem de seneste år. Populariteten skyldes måske også, at den har fået et stort tag i kendis-verdenen. Verdenstjerner som for eksempel Leonardo DiCaprio, Hugh Jackman og Lady Gaga har alle ejet eller ejer stadig en fransk bulldog.  

Men hvad er det, der er så skønt ved netop denne type hund? Her får du 10 både sjove, lærerige og overraskende facts om den franske bulldog. 

1. Den franske bulldog stammer fra England

Den lille bastante races geografiske ledetråd i navnet er faktisk vildledende. Den franske bulldog burde nemlig rettelig hedde Den engelske bulldog. Racen har nemlig sine rødder i det engelske.

Den franske/engelske bulldog tog springet over kanalen sammen med blandt andet engelske kniplingshåndværkere. En del af dem udvandrede på grund af arbejdsløshed under den industrielle revolution (18-tallet) til Frankrig, hvor der stadig var efterspørgsel efter deres færdigheder. Nogle af kvinderne medbragte deres hunde, som hurtigt vandt franskmændenes hjerter, og snart var den tidligere anglesaksiske hund mere populær i Frankrig end i England.

Den franske bulldog blev endda den uofficielle favorithund for de franske prostituerede i fin de siècle-periode (før og efter år 1900). Lige siden har Frankrig været racens hjemland. Det var her i det franske, at hunden fik sit navn: “Bouledogues Français” eller franske bulldogs

2. Fransk bulldog avlet som familiehund

Den franske bulldog er en utrolig kærlig og venlig hund, der knytter sig meget til sine ejere. Da avlen på franske bulldogs tog fart, var målet for avlen faktisk bevidst, at hunden skulle være omgængelig og en familiehund. Og det er ikke den eneste fordel ved franske bulldog. Her er yderligere tre afvæbnende ting ved fransk bulldog 

Læs også: Fordelene ved at have to hunde

  1. Den franske bulldog kommer oftest utrolig godt ud af det med andre hunderacer.
  2. Fransk bulldog er er en race, der ikke snakker eller gør meget.
  3. Hunderacen har generelt ikke brug for særlig meget motion.

Racen betegnes i øvrigt også som en “indehund” på grund af en vis kuldefølsomhed. Denne følsomhed gør, at fransk bulldog ikke egner sig særlig godt til at leve ude. 

 
Franske bulldogs er avlet til at være hengivne familiehunde.   

3. Fransk bulldog kan ikke svømme

Hvis du har en pool eller en fiskedam i baghaven, skal du være påpasselig med at lade din lille bulldog løbe alene rundt. Den franske er på grund af sine korte ben og stoute kropsbygning nemlig ikke god til at svømme. Den egner sig derfor eller ikke som kompagnon på badeferien. 

4. Fransk bulldog er god til børn

Den franske bulldog er ikke alene familiehund. Det er også en børnegnet hund. Den franske bulldog elsker at lege og underholde, og den elsker at være midtpunkt og klovner gerne rundt for at underholde de yngste familiemedlemmer. Størrelsesmæssigt er racen også perfekt til børnefamilier:

  • En franske bulldog bliver kun mellem 28-30 cm høj
  • Normalvægten på en fransk bulldog er mellem 11 og 13 kg.  

5. Helbredsproblemer på grund af hovedform

Den franske bulldog tilhører en af de hunderacer, der kaldes brachycephale. Det vil sige, at den har det såkaldte “fladt hovede syndrom”. Hunderacens kortere snude og længere og blødere gane er en abnormalitet, som kan give en fransk bulldog helbredsproblemer. Hovedformen giver for eksempel hunden vejrtrækningsproblemer. En indikator for det er den lille “grynten”, hunden afgiver, når den trækker vejret.

Hundens ansigtsstruktur kan undertiden i kombination med stress og høje temperaturer fremprovokere temmeligt farlige og i værste tilfælde fatale situationer for franske bulldogs. På grund af forholdsvis mange dødsfald blandt franske bulldogs i fly, har flere forskellige flyselskaber faktisk forbudt racen på deres flyrejser.

Læs også: Huskelisten: Her skal du gøre rent hver dag, hver uge, hver måned

 
Fordele og ulemper ved fransk bulldog: Den er god og kærlig ved børn, men dens flade ansigt kan være en kilde til alvorlige helbredsproblemer for hunden.  

6. Den franske bulldog elsker at snakke

Det kan godt være, at den franske bulldog er en race, der ikke gør meget, men snakke: det kan de! Og de elsker det. De sammensætter en masse små lyde, gab og gnaskelyde til deres eget lille sprog, Med tiden kan du næsten lære at “snakke” med din bulldog, hvis du gør dig umage og lære at efterligne hundens besynderlige snakken.

Den franske bulldog synger i øvrigt også gerne med, hvis du skruer op for din yndlingssang i stuen eller i bilen på vej i hundeskoven. 

7. En lydig hund med anlæg for dårlig samvittighed

Den franske bulldog er en meget følsom race. Dette medfører, at de tager kritik ret tungt. Hvis du skælder ud på din franske bulldog, vil den tage det meget personligt og ofte hænge med mulen, mens den vandrer brødebetyndet rundt i huset.

Du vil sagtens kunne se, at din hund har dårlig samvittighed. Den franske bulldog reagerer på tilsvarende måde meget begejstret på positivt forstærkende kommentarer og opmuntring.

 
Den franske bulldog er en følsom hund: den skammer sig let, hvis den bliver kritiseret eller korrekset.  

8. Flagermuseører og roseformede ører

Den franske bulldog forekommer med to typer af ører. De såkaldte “bat”-ører, altså flagermusører. De er spidse og opretstående. Og så er der de roseformede ører, som er afrundede, og som hunden kan lægge ned ved nærmest at folde dem ned. Det er de oprejste flagermusøre, der er mest udbredt hos den franske bulldog i dag. 

9. Vægtproblemer - hold øje med vægten

Idealvægten på en fransk bulldog er 12 kg. Eller nærmere bestemt - hunden vil ifølge AKC's racestandarder blive diskvalificeret, hvis den vejer over 12 kg og deltager i konkurrencen på en hundeudstilling.

Selvom du ikke har intentioner om at tilmelde din franske bulldog til konkurrencer, bør du stadig overholde vægtgrænsen, da den lille hund let kan blive overvægtig. Den franske bulldog elsker nemlig at spise.

Læs også: Engelsk bulldog - fra bister kamphund til godmodig familiehund

Franske bulldogs er samtidig på grund af deres kropsform og deres brachycephale hovedform ikke egnede til lange motions- og løbeture. Derfor kan en fransk bulldog hurtigt få et par kilo for meget på sidebenene. 

10. Franske bulldogs bliver ofte gravide ved insemination 

På grund af racens usædvanlige proportioner, har den franske bulldog en smule vanskeligt ved at parre sig naturligt indbyrdes. Hannerne har svært ved at nå hunderne, og de når ofte at blive overophedede og udmattede, inden parringen nærmer sig klimakset.

Som følge heraf, er et stort antal af franske bulldogs faktisk undfanget ved kunstig befrugtning udført ved dyrelægen.

 
Franske bulldogs kan godt have problemer med parringen, men der kan godt komme nuttede hvalpe ud af anstrengelserne, selvom det ofte sker ved en dyrlæges mellemkomst.  

Kilder: mom, mentalfloss

3 maj 2017
0

Hundekurv: sådan finder du den helt rigtige seng til din hund

Selvfølgelig skal din hund have en lige så god nattesøvn som dig selv. Men hvad skal du være opmærksom på, når du skal købe hundekurv? Her...

0

10 ting hundens hjemmeapotek SKAL indeholde

Din hund har også brug for en førstehjælpskasse, som altid er klar, hvis den kommer til skade. Klorhexidin og en bommuldssok er på listen....

0

Hunderacer - de 10 mest populære hunde i Danmark: hvilken skal jeg...

Se danskernes 10 foretrukne hunderacer her og nu. Her er alle typer: langhårede, korthårede, jagthunde, selskabshunde, store og små - Hvilke...

0

Hvad betyder det når en hund skubber til dig med sin snude?

Det kan betyde flere ting. Tolkningen kan gå fra en kærlig søgen om opmærksomhed til en alvorlig advarsel og en trussel om at bide til...

0

Må hunde komme med ind i butikker og restauranter?

Tager man sin hund med ind i en butik eller en restaurant, kan man risikere at blive smidt ud. Lader man den stå udenfor, kan det hænde, at...

0

3 grunde til at din hund elsker at køre bil

Her er 3 grunde til, at din hund begynder at logre vildt, når du finder bilnøglerne frem. To af dem handler om, hvor forskellige hunde og...

0

5 falske rygter om hunde, du troede var sande

Der findes mange rygter om hunde. Nogle er sande, men der er også nogle, der bestemt ikke holder stik. Her er fem rygter om hunde, som du...

0

9 overraskende - men almindelige - ting, der gør din hund bange

Se her, om din hund lider af én af disse 9 helt almindelige fobier.

0

Sådan lærer du din hund ikke at bide og trække i snoren, når I går...

Her får du 6 gode råd til, hvordan du bedst og nemmest lærer din hund at gå pænt i snor. Det er en kunst i sig selv, men når hund og ejer...

0

Hvorfor klør det på min hund?

Oplever du, at din hund er begyndt at klø sig mere, end den plejer? Det kan der være en meget god grund til. Her er fem årsager til, at det...

0

Derfor skal du tjekke din hunds mund for flåter

De fleste hundeejere ved godt, at hunden skal tjekkes for flåter, når de har været ude at gå tur i skoven. Men hvor mange tjekker egentlig...

0

Er du hundeejer? Så skal du kende til denne nye regel

Går du ofte tur med hunden uden at have den i snor? Det skal du ikke gøre. Hundeejere, der ikke holder kæledyret i snor, kan nemlig risikere...

0

11 hunderacer, der ikke fælder

Savner du en hunderace, der ikke fælder så meget? Så har vi her samlet 11 forskellige hunde, der er kendte for ikke at fælde særlig meget....

0

Fordelene ved at have to hunde

Der er flere grunde til, hvorfor det er mere hensigtsmæssigt at have to hunde frem for bare én. Vi har her samlet nogle af de allerbedste...

0

Derfor bliver hunde også køresyge og sådan afhjælper du det

Hunde bliver køresyge ligesom mennesker. Det er hverken en rar oplevelse for hund eller ejer, når det sker. Derfor har vi samlet nogle gode...