Mops – fordele og ulemper ved den kærlige familiehund

Mopsen er en af de mest populære hunderacer i Danmark. Den er fuld af kærlighed og omsorg, og den beriger dit liv med hundekunstner og klovneløjer. Racen har dog også visse problemer med helbredet, som enhver kommende ejer af en mops bør kende til.

mops

Historien om mopsen

En mops er en lille hjerteknuser, som på få år er blevet en af de mest populære hunderacer i Danmark. En af de store fordele ved mopsen er, at den generelt er en eksemplarisk familiehund, som kommer godt ud af det med børn.

Mopsens firskårne statur og mange sjove hudfolder er også med til at give hunden karakter og charme. Der er dog også en del ting på minussiden. Det er blandt andet tendens til snorken og andre helbredsproblemer.

Her på siden kan du læse om alle fordele og ulemper ved valg af mops som familiehund eller til dig selv.

Links til indhold om mopsen her på siden

Du kan enten læse videre i ro og mag eller benytte dig af vores links herunder. De vil straks føre dig videre til det indhold, du søger.

  1. 10 hurtige om mopsen
  2. Mopsens baggrund og historie
  3. Familiehunden
  4. Racens energiniveau
  5. Ja, mopsen snorker
  6. Priser på mops
  7. Pels og pelspleje
  8. Mopsens størrelse og vægt
  9. Helbredsproblemer hos racen
  10. Men når det er sagt…


10 hurtige om mopsen

Alt det vigtigste om mopsen på et halvt minut:

  1. Historie Mopsen er avlet i Kina som selskabshund. Den kom til Europa i løbet af 1500-tallet
  2. Kennel: Det er generelt en fordel at købe en mops fra en velrenomeret kennel, hvor du kan være nogenlunde sikker på, at papirerne er i orden, og at mopsen er raceren
  3. Helbredsproblemer: Racen har en del helbredsproblemer. Mange af dem kan føres tilbage til mopsens særprægede og fremavlede udseende og bygning. Her tænkes navnlig på den flade snude og de mange hudfolder. Navnlig vejrtrækningsproblemer kan være en udfordring.
  4. Hundeforsikring: Det anbefales det at overvejer at få en god hundeforsikring, hvis det skulle blive nødvendigt at få din mops opereret. Det kan komme på tale på grund af hundens specielle udsende og fysiognomi.
  5. Familiehund: Mopsen er kendt for at være en både familie- og børnevenlig hund.
  6. Stueren: Mopsen kan være forholdsvis svær at gøre stueren i forhold til andre hunderacer.
  7. Fælder: Racen fælder en del
  8. Gas i maven: Mopsen kan have en del gas i maven, hvilket ikke mindst hænger sammen med dens flade næse.
  9. Snorker: Det er en race, der nyder at sove meget. Den har tendens til at snorke under sine søvnperioder.
  10. Motion: Mopsen er en hund med et forholdsvis lille motionsbehov. Det er således ikke en hund, der egner sig som joggingpartner eller som løbende ledsager på cykelturen.

Tilbage til toppen

Mopsens baggrund og historie

Mopsen er i Danmark langt hjemmefra. Racen er opstået og fremavlet ca. 7000 km øst for Danmark – i Kina.

Racen var højt skattet af de kinesiske kejsere og den kinesiske adel. Mopsen bredte sig siden til blandt andet til Tibet, hvor tibetanske munke holdt den som kæledyr i klostrene.

Mange af nutidens små selskabshunde har en lang fortid som arbejdshunde. Det er ikke tilfældet for mopsen. Den blev avlet som selskabshund helt fra starten. Kammeratskab og selskab var hovedformålet med den lille, kompakte hunderace, da avlen startede i Kina.

Mopsen kommer til Europa

I løbet af 1600-tallet blev racen indført til Europa via handelsrejsende. Mopsen blev hurtigt populær ved hoffer rundt omkring i Europa, hvor den blandt andet fungerede som skødehund for pudrede kvinder i lange rober.

Skildringer af fornemme kvinder med mopser i skødet findes der mange eksempler af i malerkunsten. Racen havde dog en lidt anden fremtoning dengang med knapt så muskuløse ben, en mindre markant snude og lidt færre hudfolder.

Tilbage til toppen

Familiehunden

Mopsen er en meget social anlagt, lille hund, der elsker at være i selskab med sin familie. Den går godt i spænd med andre husdyr, selvom der godt kan blive kamp til stregen om din opmærksomhed. Mopsen vil nemlig altid gerne være centrum for din kærlighed, og den lader det ikke gå uhørt hen, hvis den føler sig overset.

Mops – temperament

Racen synes at have et næsten umætteligt behov for kærlighed, og den kan finde på at udnytte alle tricks i bogen for at opnå denne. Det er ikke uset, at en mops vil lave sjove ansigter, danse en lille dans og lave små klovnenumre for at vinde sin ejers opmærksomhed.

En mops er en fantastisk lille følgesvend og livsmakker og et oplagt valg som familiehund. En mops foretager sig ikke så meget i løbet af dagen, men den er straks vaks og opvakt, når der kommer nye mennesker ind i billedet. Det går som regel ikke længe, før en mops har vundet ethvert menneskehjerte i nærheden.

Det siges desuden, at mopsen også har sans for humor, og derfor lige præcis ved, hvad den skal gøre for at gøre sin ejer glad. Ligeledes kan den drille, hvilket har givet dem ry for at hundeverdenens ”klovne” og ”entertainere”.

Racens energiniveau

En mops er overordnet set en indendørs hund. Med det menes der ikke, at den skal være indendørs hele tiden. Racen kan sagtens holde til at gåture, og har også brug for daglig motion. 3-4 gåture dagligt er ideelt for din mops.

Det er en livlig race, der elsker at lege. Mange associerer en mops med en doven hund på grund af dens lange middagslure, og tendens til at ligge og slappe af, men så enkelt er det ikke.

En mops kan være lige så energifyldt som sine ejere. Det fantastiske ved racen er, at hvad enten den bliver adopteret af en familie med et lavt aktivitetsniveau, eller en familie, der er fyldt med energi, så vil den passe perfekt ind.

Mopsen er en race, der i allerhøjeste grad elsker at putte på sofaen, men samtidig er det en meget nysgerrig race. Mopsen elsker at udforske og snuser gerne hele huset rundt uden at stoppe, før alle kanter og hjørner er undersøgt.

Læs også: alt om bomuldshunden – den allergivenlige hund

Tilbage til toppen

mops 
En mops sover sødt og snorkende. 

Ja, en mops snorker…

Det er generelt for denne hunderace, at den snorker meget. De små gryntende ”mops-lyde” skyldes racens særprægede ansigtsstruktur.

Der findes en del hunderacer med den særprægede ansigtsstruktur, som vi benævner som ”fladt hoved syndrom”. Det er de såkaldte brachycephale hunderacer. Foruden mopsen er det blandt andet hunde som bulldogs, shih tzu, pekingeser, bullmastiff og bruxelles griffon.

Mopsen er en af de racer, der har den fladeste tryne af alle de brachycephale racer. Dette er medvirkende til, at en mops kan have også temmeligt alvorlige vejrtrækningsproblemer.

Vejrtrækningsproblemerne kan blive forværret, når en mops ligger ned, og derfor har de tendens til at grynte eller snorke ekstra meget, når de sover. Det kan give mange søvnløse timer for hundens mennesker, hvis hundekurven er placeret i soveværelset.

Priser på mops

Vil du have en mops, skal du regne med at skulle gribe ret dybt i pengepungen. En pris på 10.000 for en hvalpe-mops med stamtavle er ikke unormalt. Der er en tendens til, at gode mopser med stamtavler kan erhverves billigere i Jylland end på Sjælland, hvor mopser ofte handles til kroner 15.000.

Mopsen kan godt erhverves billigere, men de bedste hunde får du fra de seriøse opdrættere, og de kender prisen.

Prisen er for tiden betinget af, at mops er en af de mest efterspurgte hunderacer. Den forholdsvis høje pris hænger derfor naturlig sammen med udbud og efterspørgsel.

Læs også: Alt du skal vide om hunde i løbetid

Tilbage til toppen

mopsen 
Ja, du er lækker… 

Pels og pelspleje

Mopsen har en kort og glansfuld pels med en fin struktur. En mops kommer i forskellige farver. Pelsen kan både være sort og sølv. Den kan også have en lysebrun farve, der tenderer over i en abrikos-lignende farve (fawn).

Det siges i øvrigt, at mopser med lys pels fælder mere end en mops med mørk pels.

En mops fælder ikke mest på et særlig tidspunkt af året, men derimod en lille smule hele året rundt. Mopsen henregnes i kategorien af hunde, der fælder meget.

De fleste mops har en lille, krøllet hale, der snor sig bagerst på ryggen. Hovedparten af hundene har en enkelt lille krølle på halen, mens nogle har dobbeltkrølle. Der findes også mops, der slet ikke har nogen krølle på halen. Dette har ingen effekt på hundens personlighed.

2 tips til pleje af mopsens pels og rynker

Det skal siges, at hvis du børster din mops et par gange ugentligt, er det nok til at holde pelsen ren og vedligeholdt. Regelmæssig børstning vil desuden mindske fældningen.

Det er også vigtigt at være opmærksom på at holde mopsens rynker/deller rene. Særligt i ansigtet, da der primært under næse-folden kan samle sig store mængder af skidt og snavs. Det fugtige miljø under næse-folden kan være en himmel for bakterievækst. Derfor anbefales det, at du vasker denne et par gange ugentligt.

Tilbage til toppen

Mops – størrelse og vægt

I racebeskrivelsen af en mops er den ideelle vægt for en voksen hund mellem 5 – 8 kg. Den ideelle højde målt fra gulv til skulder er ifølge raceforreskrifterne 25 – 36 cm. Men frygt ej, hvis din mops er lidt større end disse standardmål. Din mops kan veje helt op til 9 – 9,5 kg uden at være overvægtig.

Overvægt

Vær dog på vagt overfor overvægt hos mopsen. Mopser elsker mad, og den vil typisk spise alt, hvad der bliver serveret for den – og gerne mere til. Derfor er det anbefalelsesværdigt, at du serverer kvalitetsfoder i den rette mængde, og passer på ikke at overfodre den med for mange snacks og godbidder. Husk også på, at mopsen ikke har det samme motionsbehov som andre hunde. Derfor kan der let sætte sig noget på sidenbenene, hvis den får gået for lidt eller får den forkerte diæt.

Mini-mops

Der verserer rygter om en såkaldt “mini-mops” eller ”tea cup pug”. Det skulle være en ægte miniature version af en mops. Altså en meget lille mops. Dette er dog bare rygter. Der findes ikke en raceren mini-mops.

De små hunde, der er tale om her, opstår, når en avler kryder f.eks. en Chihuahua med en mops. En sådan type hund kan ligne en mops af udseende, men have størrelse af en Chihuahua.

Tilbage til toppen

mops 
Desværre er mopsen ikke den sundeste race, der findes, selvom denne mops synes struttende sund 

Helbredsproblemer hos racen

Vil du købe en mops, er du desværre nødt til at tage racens forholdsvis mange helbredsproblemer med i betragtning. Vær blandt andet opmærksom på:

  • Vejrtrækningsproblemer
  • Vanskeligheder med høje temperaturer og med kulde
  • De mange hudfolder i ansigtet kræver særlig opmærksomhed og hygiejne for at undgå hudirritation

Vejrtrækningsproblemer hos mops

Mopsen hører under kategorien af brachycephale hunderacer. Det er de hunderacer, der har et særligt syndrom, som gør, at de er født med flade kranier, Dette kan blandt andet give alvorlige vejrtrækningsproblemer for hunden.

Hovedformen er medvirkende til, at mopsen er særlig overfølsom over for høje temperaturer og høj luftfugtighed. Høje temperaturer kan nemlig forværre åndedrætsbesværet hos en mops.

Mopsen kan generelt hverken håndtere stærk varme eller stærk kulde. Det anbefales, at du holder din mops i omgivelser, der er omkring 20°C – 23°C grader varme. Om sommeren bør du vælge at gå tur med din mops om formiddagen eller om aftenen, når vejret er lidt køligere.

Ellers hold dig i skyggen, når du går tur med din mops. Hold et moderat tempo og sørg for at have lidt forfriskninger med, i form af lidt vand eller en godbid. På den måde får både du og din mops den bedste gåtur.

Tilbage til toppen

mops

Men når det er sagt…

En mops er en lille og robust hund med den skønneste pels. Det er en hund, der elsker at slappe af sammen med sin ejer, så hvis du ikke har mulighed for at bruge flere timer dagligt på at lufte din hund, er mopsen en perfekt hund for dig.

Mopsen er en race, der på grund af sin bygning, har en rundt og rynket hoved, med store runde øjne, der kan få ethvert hjerte til at smelte. Mopsen er desuden en meget social race, der er stolt, rolig og meget glad for at lege.

Ligeledes er mopsen ideel til at bo i lejlighed på grund af dens forholdsvis lave aktivitetsniveau. Sørg dog for at skåne den for alt for mange lange klatreture op og ned af trapperne, da disse kan slide på mopsens hofter.

Med en mops får du hund, der er meget loyal og som elsker at dase på sofaen sammen med dig – den bedste af alle verdener!

Kilder: dogsuniverse.dk, pugvillage.com, petpugdog.com. 

Tilbage til toppen

Mest læste artikler